Polen vandt 3 – 1 over Elfensbenskysten i Poznan på det stadion, hvor der også skal spilles kampe under EM i 2012
POZNAN: Polen vandt endelig en fodboldlandskamp, da Elfenbenskysten blev slået 3-1 i Poznan.
To mål af Robert Lewandowski og et af Ludovic Obraniak skaffede Polen sejren over Elfenbenskysten i venskabskampen i Poznan.
Gervinho scorede for gæsterne i kampen, der endte 3-1.
Smudas første sejr
Landstræner Franciszek Smuda fik brudt sin dårlige stime med sejren, som var hans første i ni landskampe.
Kampen er et led i Polens forberedelser til Europamesterskaberne i fodbold 2012.
Turneringen spilles i Polen og Ukraine. De to arrangørlande er på forhånd kvalificeret til EM.
Laveste placering
Det internationale fodboldforbund FIFA offentliggjorde onsdag sin seneste rangliste over herrelandshold i fodbold.
Polen ligger nummer 71.
Ifølge fodboldportaler polishfootballonline.com er det den laveste placering, det polske landshold har haft, siden FIFA begyndte at lave ranglisten i 1993.