KØBENHAVN: Vi skal helt væk fra at bruge russisk energi, siger Polens fungerende ambassadør i Danmark, Ewa Dębska.
Ingen russisk energi, en styrkelse af forsvar og sikker, herunder også cyberspace – og massiv støtte til Ukraine, er nogle af de vigtigste prioriteter for det polske EU-formandskab, siger Ewa Dębska, fungerende ambassadør til brancheorganisation Green Power Denmarks netmedie.
Den polske EU-minister, Adam Szłapka, har sagt, at EU skal opretholde presset på Rusland, fastholde en massiv støtte til Ukraine og styrke forsvaret.
– Se på vores historie! Det er nu, vi skal hjælpe Ukraine, siger Ewa Dębska til Green Power Denmark. På grund af den polske præsident afvisning af at underskrive hendes udnævnelse, er Debskas officielle titel Head of Mission, Polens ambassade i Danmark.
LÆS HELE HISTORIEN: Link Green Power Denmark
Fortsat brug af russisk energi
Ewa Dębska siger til Green Power Denmark, at EU-landene bl.a. ved hjælp af vind- og solenergi har været gode til at løsrive sig fra den russiske gas. Ikke desto mindre tjener russerne stadig penge på eksport af naturgas, olie og Uran.
– Vi skal helt væk fra at bruge russisk energi, og vi skal styrke vores fysiske sikkerhed og vores cybersikkerhed. Se bare, hvad der er sket med elkabler, gasrør og internet i Østersøen de seneste måneder, påpeger Ewa Dębska.
(Fortsættes under)
Destruktion af infrastruktur
– De hybride trusler er reelle, fastslår hun og nævner bl.a. cyberangreb, ødelæggelse af energi- og kommunikationsinfrastruktur, brandstiftelse og planlagt migration som nogle af de midler, russerne bruger for at destabilisere EU-landene.
Bånd mellem Polen og Danmark i århundreder
Green Power Denmark skriver desuden: Som nabolande har Polen og Danmark stærke bånd udviklet over århundreder. Den danske konge fra 1389-1442, Erik af Pommern, kom fra det, der nu er Polen, og Christian den 4. etablerede for præcis 400 år siden en repræsentation i havnebyen Danzig/Gdansk.
Kong Frederiks første udlandsbesøg som majestæt gik til Polen, der er en uhyre vigtig handelspartner for Danmark. Danske virksomheder som bl.a. Vestas, Ørsted og Danfoss har i alt over 100.000 ansatte i Polen.
Gasrøret Baltic Pipe på tværs af Østersøen forbinder de to lande, og et elkabel er under overvejelse. Myndighederne i de to lande samarbejder om havvind og energieffektivitet, og om få år overhaler Polen formentlig Danmark på mængden af offshore-vind – som det allerede er sket på landvind og solceller, skriver Green Power Denmark.
LÆS HELE HISTORIEN: Link Green Power Denmark
polennu.dk er verdens førende medie, når det gælder nyheder på dansk om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.
Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905 – eller med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.
LÆS HELE HISTORIEN: Link Green Power Denmark