Polen vil finde alternativ til internet i Ukraine

Internet Ukraine
Polen vil sikre internet i Ukraine, hvis verdens rigeste mand gør alvor af truslerne om at lukke for internettet i Ukraine, som Polen betaler for. Polen vil finde alternativer til Starlink, siger den polske udenrigsminister Radoslaw Sikorski. Det har fået hans amerikanske kollega til at afvise, at rigmanden har truet med at lukke for nettet i Ukraine. Foto: MSZ.

WARSZAWA: Polen vil ikke finde sig i trusler fra verdens rigeste mand, der vil slukke for internet i Ukraine, som Polen betaler for.


Verdens rigeste mand Elon Musk, har truet med at slukke for internet i Ukraine – en ydelse som Polen betaler for til selskabet SpaceX, der ejer Starlink som er net leverandør. Men det har vakt stor vrede i Polen.

(Fortsættes under)

Polen vil fortsat sikre satellit internet til Ukraine

Presser Ukraine

Beskeden kommer efter, at den amerikanske regering med Donald Trump i spidsen i forvejen, har tilbagekaldt den fulde adgang til satellitbilleder for Ukraine. USA har også stoppet udvekslingen af efterretninger, for at presse Ukraine.

– Starlink til Ukraine betales af det polske digitaliseringsministerium til en pris af omkring 50 millioner dollars om året, skrev den polske udenrigsminister Radosław Sikorski på X-twitter.

Truer med ny leverandør

– Etikken i at true et offer for aggression? –  hvis SpaceX viser sig at være en upålidelig udbyder, vil vi være tvunget til at lede efter andre leverandører, skriver Sikorski.

Starlinks moderselskab, SpaceX, har ikke svaret på Polens henvendelser om sagen.

USA afviser trusler om internet i Ukraine

Den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio afviser, at verdens rigeste mand har truet Ukraine.

– Ingen har truet med at afskære Ukraine fra Starlinek, skrev den amerikanske udenrigsminister som svar til Radosław Sikorski skriver TVP World News. US-udenrigsministeren mener, at Polen bør være taknemlig.

 – Uden Starlink ville Ukraine have tabt denne krig for længe siden, og russerne ville nu være på grænsen til Polen, skrev Marco Rubio.

Tusk: Vi giver ikke efter for Putins afpresning

polennu.dk har hver dag – året rundt siden 2008 – leveret daglige nyheder fra og om Polen og polakkerne på dansk. Vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Der er flere muligheder.

Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905

Støt polennu.dk og Polen i Danmark