Chefen for nationalbanken i Polen, Marek Belka, fastholder, at polakkerne stadig vil være med i euro-samarbejdet trods krise i samarbejdet. Arkivfoto.
LONDON: Chefen for nationalbanken, Marek Belka, siger, at Polen fortsat arbejde på at indføre euro, trods problemerne i samarbejdet.
I et interview i Financial Times siger lederen af Polens nationalbank, Marek Belka, at Polen ikke har til hensigt at droppe planerne om at indtræde i den fælles europæiske valuta, trods problemer i hele euro-området.
Strategisk mål
– Det er et spørgsmål af allerstørste national betydning for Polen, siger Belka til bladet, og tilføjer:
Euroen er en del af et strategisk mål.
– krise i forbindelse med euroen er en krise for den europæiske integration, og vi har satset på europæisk integration siden Polen genvandt sin frihed, siger Belka til Finansiel Times.
Ikke travlt
Marek Belka mener til gengæld ikke, at Warszawa skal skynde sig med at indtræde i den fælles valuta. Det nærmest økonomiske sammenbrud i Grækenland og andre lande i eurozonen, gør at Polen ikke bør skynde sig, mener nationalbankchefen.
Lang vej igen
Polen har også stadig lang vej, før kravene til optagelse i eurozonen kan blive en realitet.
Den polske rente er på 4,5 procent, og den er steget fire gang i år. I eurozonen kan kun en inflation på 1 procent accepteres.
Derudover havde polakkerne et budgetunderskud på 7,9 procent af BNP i 2010, og kravene er at andelen skal være under 3 procent. Det polske Finansministerium budgetterer med et budgetunderskud på 2,9 procent i 2012.
Polen overtager formandskabet i EU den 1. juli.