Cigaretterne_stiger_i_Polen_1
WARSZAWA: Forbuddet imod mentol cigaretter kan koste 30.000 jobs i Polen, der er EU’s næst største tobaks producent.

Polens økonomiminister og vicestatsminister Janusz Piechocinski har meddelt, at Polen vil gå til EU-domstolen for at få prøvet EU’s beslutning om at forbyde mentol cigaretter med tilsat smag fra 2016.

Led i stor EU-kampagne

Forbuddet mod mentol cigaretter er et led i en større kampagne fra EU’s side, der skal gøre det mindre attraktivt for unge at begynde at ryge. Ifølge EU’s sundhedskommissær Tonio Borg er for mange cigaret produkter stadig for attraktive for de helt unge.

Sammen med forbuddet mod mentol cigaretter vil kampagnen også indføre større advarselsmærkater på cigaretpakkerne.

Polen kan miste 30.000 jobs

Polen er i dag EU’s næst største tobaks producent og ifølge det polske økonomiministerium kan Polen komme til at miste 30.000 jobs som følge af forbuddet mod mentol cigaretter.

Polens økonominister håber, at det vil lykkes at få mentol cigaretter på listen over traditionelle polske produkter og på den måde undgå forbuddet i Polen.