
WARSZAWA: Polen sender ikke tropper til Mellemøsten, selv om USA ønsker det. Det slår den polske regeringsleder fast.
Der kommer ikke polske tropper til Mellemøsten. Det sagde statsminister Donald Tusk tirsdag forud for dagens regeringsmøde.
– Polen har andre opgaver inden for NATO. Dette gælder både vores land-, luft- og flådestyrker, som stadig – vil jeg sige – er under opbygning. Det, vi har til rådighed med hensyn til det maritime, skal bruges til sikring af Østersøen. Men vores allierede, inklusive amerikanerne, forstår det godt, siger den polske regeringschef. Tusk sagde også, at krigen i Mellemøsten ikke direkte truer Polens sikkerhed.
(Fortsættes under)
Tropper til Mellemøsten
USA og Israel har bombet mål i Iran siden den 28. februar, og som reaktion har iranerne angrebet Israel og Golfstaterne og ramt både amerikanske baser og civile mål. Som en reaktion på bombningerne har Iran blokeret for det vigtige Hormuzstrædet, hvor en stor del af Mellemøstens olie skal igennem, for at nå verdensmarkedet. De hindrede sejlads har sendt oliepriserne på himmelflugt, og det har fået USA og Donald Trump – til at ophæve sanktioner mod Rusland på olie. Donald Trump har selv stærke økonomiske interesser i olie og gas, og har fornyeligt meldt USA ud af et hvert initiativ til fremme af grøn energi. Trump har også forsøgt at stoppe opbygningen af vindmølleparker i USA, hvilket en domstol dog satte en stopper for.
(Fortsættes under)
Flere lande siger fra
Flere europæiske lande har også sagt nej til at sende tropper til Mellemøsten. USA og Israel har indledt angrebene uden konsultationer med allierede og uden et FN-mandat. Derfor er der ikke mange lande, der har lyst til at rode sig ind i krig, som USA og Israel har indledt. EU har netop forlænget sanktionerne mod russisk olie, trods manglen på olie.

