Foto: Martin Bager, polennu.dk.
WARSZAWA: Polens regering vil lukke det nationale flyselskab LOT, hvis ikke det bliver solgt seneste i 2014.
Minister for offentlig ejendom, Mikolaj Budzanowski, bekræfter at der arbejdes på at privatisere det kriseramte nationale flyselskab LOT Polish Airlines.
Skal privatiseres
– Hvis LOT skal overleve, skal det privatiseres, siger ministeren til dagbladet Rzeczpospolita.
– Staten er ikke egnet til at være ejer af et flyselskab, der skal være i stand til at reagere hurtigt på markedets signaler, siger Mikolaj Budzanowski.
Truer med lukning
Budzanowski bemærkninger kommer efter, at statsminister Donald Tusk torsdag sagde, at LOT vil blive tilført yderligere redningspakker fra staten, men at hvis ikke det bliver ”radikalt omstrukturere”, så vil det ophøre med at eksistere.
Redningspakker
Udmeldingen kommer bare to uger efter, at LOT fik ny øverste direktør, Sebastian Mikosz. Samtidig fik LOT tilsagn om en redningspakke på 425 millioner zloty.
Mikosz har allerede sagt, at han satser på at sælge flyselskabet inden årets udgang.
– Jeg vil ikke nævne en konkret dato, for jeg vil ikke gentage den tidligere situation med Tyrkish Airline.
Selskabet ville købe LOT i juni, men sprang fra i sidste øjeblik.
68 procent
Den polske stat ejer 68 procent af LOT, der har været plaget af underskud i mange år.