
WARSZAWA: Polen vil stoppe import af grise fra Danmark – et nyt støtteprogram skal sikre polsk produktion af smågrise.
Polen vil stoppe import af grise fra Danmark. Polens landbrugsminister Stefan Krajewski siger tirsdag, at Polen er ved at udarbejde et særligt støtteprogram, der skal sætte skub i den indenlandske svineproduktion ved hjælp af polske smågrise. Og dermed et fravalg af grise importeret fra Danmark, oplyser ministeren ifølge det polske nyhedsbureau PAP.
(Fortsættes under)
LINK: Politikere misbruger polske grise i valgkamp
Stopper import af grise fra Danmark
– Vi ønsker at ændre dette, så produktionen baseres på vores egne grise frem for dem, der importeres fra Danmark, sagde ministeren på et pressemøde tirsdag. Formålet er at genopbygge den polske svinebestand.
Ifølge Polens Statistik (GUS) er importen af levende svin steget med 3,2 procent fra januar til november i 2025 – 8 millioner dyr i perioden. Året før var det 4,0 procent.
Danmark har ”monopol”
Ifølge landbrugsmagasinet Agro Profil er Danmark fortsat Polens vigtigste – nærmest den eneste – handelspartner.
Foreløbige tal viser, at importen af danske smågrise og grise nåede op på cirka 7,8 millioner dyr i hele 2025. Det betyder, at næsten 97 procent af de importerede grise kommer fra Danmark.

