Polen vil undersøge udenlandske firmaer for fusk

    tiger_warszawa_moms_jens_moerch_polennu

    Danske virksomheder går næppe fri, når udenlandske firmaer der arbejder i Polen kontrolleres for skat og moms unddragelser. Der er cirka 500 danske virksomheder i Polen. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


    WARSZAWA: Polen vil undersøge udenlandske firmaers moms og overførsler af penge til udlandet, siger Polens finansminister.


    Polen vil slå hårdt ned overfor udenlandske virksomheder, der tager penge ud af landet uden af betale skat. Det siger Polens tredobbelt minister Mateusz Morawiecki (vicestatsminister, finansminister og udviklingsminister).
    Morawiecki siger, at man nu vil undersøge alle overførsler til udlandet fra Polen, hvor der ikke er betalt polsk skat.

    Moms succes

    Ministeren siger også, at en storstilet indsats mod momssvindel har givet succes.

    – Vi har fået elleve gange mere ind (moms, red.) end vore forgængere, siger Mateusz Morawiecki til det polske nyhedsbureau PAP.

    Finansiering af reformer

    Den polske regering har lovet vælgerne at kigge de udenlandske virksomheder efter i sømmene. De øgede indtægter skal bruges til at finansiere børnepenge reformen 500+ samt nedsættelsen af pensionsalderen, oplyser ministeren.