Katyn efterladte fik ingen nye dokumenter af Putin

    Vladimir Putin (th.) og Donald Tusk, da de var på Westerplatte ud for Gdansk den 1. september sidste år. I går mødtes de to igen, men Putin havde ingen Katyn-dokumenter med. Arkivfoto.


    KATYN: Polen og de efterladte fra Katyn-massakren, fik ingen nye dokumenter, da Putin og Tusk i går mødtes for at mindes ofrene for Katyn.


    I går mødtes efterladte fra Katyn med Vladimir Putin, Donald Tusk og mange andre, for at mindes ofrene i 70 året for Katyn-massakren.

    Ingen dokumenter

    Selv om russerne havde lovet, at bringe nye dokumenter med til Katyn, var det en tomhændet russisk premierminister Putin, der mødte op i Katyn i går.

    Rusland har ikke direkte lovet at frigive den ’hviderussiske Katyn-liste’ med cirka 4.000 polske officerer, der fortsat ikke er fundet.

    Til gengæld havde Polen og polsk presse forventet, at det var denne liste Putin havde med. Men Putin havde slet intet med til Tusk i Katyn.

    Folkedrab

    Polen har gentagne gange kritiseret Rusland for ikke at ville frigive dokumenterne, og landet er gået med i en retssag sammen med de efterladtes familier, for at få oplysninger frem.

    Polen kræver også, at Katyn betegnes som et folkedrab. Drabene på mere end 22.000 polakker, blev udført på direkte ordre fra Stalin den 5. marts 1940.

    Ejendommelig kovending

    Jan Malicki, fra de østeuropæiske studier ved universitetet i Warszawa, har kaldt den manglende udlevering af materiale fra Katyn, som Putin havde lovet Polen og de efterladte, ’en ejendommelig ko-vendig.

    Andrzej Przewoznik, der er formand for ROPWiM siger til nyhedsbureauet PAP, at den nye dialog mellem Rusland og Polen om Katyn også skal bakkes op af handling.

    – Det er en forudsætning at russerne følger de gode intentioner op med handling, hvis det åbne sår om Katyn-massakren mellem de to lande, nogen sinde skal heles, siger han til PAP.

    Mindedag 13 april

    I Polen mindes Katyn-ofrene på den officielle mindedag den 13. april. Det var dagen, hvor tyskerne fandt de første grave. Det var også i de dage, for 70 år siden, at de sidste ofre i Katyn blev nakkeskudt.