Parlamentsvalg og folkeafstemninger samme dag

folkeafstemninger
Der bliver stor travlhed på valgstederne i Polen, når der skal gennemføres parlamentsvalg og flere folkeafstemninger søndag, den 15. oktober. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.

WARSZAWA: Der bliver ikke kun en, men flere folkeafstemninger når der er parlamentsvalg. Forventede temaer: EU, pensionsalder og statens virksomheder.


Der bliver tre eller fire folkeafstemninger, når polakkerne skal vælge 460 medlemmer til parlamentets underhus – og 100 senatorer. Det siger flere kilder.

Der er valg søndag, den 15. oktober. Valglister og hvem der stiller op på hvilke lister, er dog fortsat uafklaret. Her afventes beslutningen fra formanden for det største regeringsparti Lov og Retfærdighed, Jaroslaw Kaczynski, som en af de vigtigste for den endelig sammensætning. Også hos oppositionen er det uafklaret, hvem der samarbejder med hvem og på hvilke valglister.

polennu.dk skrev i juli om folkeafstemning om forholdet til EU, men der kommer flere temaer i disse dage.

(Fortsættes under)

Kaczynski-regering forbereder folkeafstemning om EU

LINK: Kaczynski-regeringen forbereder folkeafstemning om EU

Afstemninger en del af valgkampen

Udover EU som tema – så ventes der yderligere tre folkeafstemninger samme dag som parlamentsvalget. Jaroslaw Kaczynski meddelte i denne uge, at spørgsmålet om at frasælge statslige virksomheder skulle være med, og fredag løftede den tidligere statsminister Beata Szydlo løftede sløret for et andet tema, nemlig pensionsalderen i Polen.

De kendte folkeafstemninger er en del af den polske valgkamp, da temaerne repræsenterer modsætninger mellem regeringskoalitionen og oppositionen i Polen. Det ventes, at der kommer endnu et eller flere temaer til folkeafstemningerne i weekenden eller mandag.

Folkeafstemninger ikke formelt besluttet

Der er ingen af afstemningstemaerne – udover afstemningen om EM – der er formelt afgjort, men da det er regeringspartiet der udsender beskederne om temaerne – og da de har flertal i parlamentet – ventes det at blive som de ledende regeringstopfolk siger.

Beata Szydlo stiller dog ikke op til parlamentsvalget i oktober, da hun som polennu.dk tidligere har skrevet, hellere vil beholde sit mandat i Europa-Parlamentet, hvor hun er valgt for regeringspartiet PiS.