polennu.dk holder pause mandag formiddag

    polennu

    I morgen mandag udkommer polennu.dk i en ny og bedre udgave.


    KØBENHAVN: Flere daglige nyheder, mere web-tv, vejrudsigter for alle polske byer og valutakurser er bare noget af det, der venter læserne af danskernes foretrukne medie om Polen.


    Mandag den 6. september fra klokken 10 og nogle timer frem, vil det ikke være muligt at finde polennu.dk på internettet. Årsagen er at vores teknikere er klar med version 3.0 af polennu.dk, som skal give læserne et bedre overblik og flere informationer om Polen end på den nuværende udgave.

    Års udviklingsarbejde

    Beslutningen om den nye polennu.dk blev taget allerede sidste år, men et langt udviklingsarbejde har ligget bag. Den nye version bliver en nyskabelse, og adskiller sig på flere områder fra andre danske medier.

    – Da polennu.dk startede i 2008 valgte vi Drupal teknologi, og dengang var Drupal ikke særlig udbredt herhjemme, men siden har bl.a. Det Hvide Hus i Washington og det Berlingske Hus i København skiftet over til samme teknologi, siger Lars Gadegaard, der er den teknologiske hjerne bag den nye polennu.dk.

    Indkøringsfase

    – Vi vil gennemføre en dels ekstra test og opdateringer af indhold, både nyt og gammelt materiale, så vi håber at læserne vil bære over med os i nogle uger, da der kan forekomme både uregelmæssigheder og gamle versioner af vores indhold på den nye side.

    – Men både Wannafind, som kører vores servere og overvåger dem døgnet rundt, og web-eksperten Kenneth Nielsen fra Submit i Randers og jeg, håber at det hele kan gennemføres med mindst mulige gener for vore læsere, siger Lars Gadegaard, der ikke tør give et præcist tidspunkt for, hvornår den nye udgave er oppe.

    – Det kan svinge mellem 2 og 8 timer, vi taler om ny og uprøvet teknologi, siger Lars Gadegaard tøvende.

    Ny læsershop

    Den nye version af polennu.dk er ikke det eneste der venter. I løbet af måneden åbner også polennu.com, der er en læsershop, hvor man fremover kan købe bøger, kort, flag, musik, film og meget andet online.

    Se vore beta-version af siden på polennu.com
    .

    Næsten fem millioner

    I 2010 har cirka 4,9 millioner danskere besøgt polennu.dk, svarende til næsten en gang pr. dansker, siden nytår.

    Med netavisens placering på Google og andre søgemaskiner, er polennu.dk på bare to år blevet danskernes foretrukne medie, når det gælder oplysninger om Polen og polakkerne.

    polennu.dk udgives af polennu.gruppen.