Oliemilliardæren Januar Kulczyk er 58 år og Polens rigeste mand med en samlet formue på 5,9 milliarder zloty. Arkivfoto.
WARSZAWA: Polens 100 rigeste har mistet milliarder af zloty det seneste år, men oliemilliardæren Januar Kulczyk er fortsat landets rigeste mand.
Finanskrisen har vendt op og ned på listen over de rigeste mænd i Polen, som ugemagasinet Wprost netop har offentliggjort.
Værdien af Polens 100 rigeste mænds formuer, er på et år faldet fra 118 milliarder zloty til 78 milliarder i år.
Nr. 1 igen
Januar Kulczyk, der ejer flere olie- og energiselskaber, er fortsat Polens rigeste mand med en samlet formue på 5,9 milliarder zloty. I 2006 var han nummer 756 på det amerikanske magasin Forbes liste over verdens rigeste mennesker.
Tæt løb
Oliemilliardæren har dog kun få millioner zloty ned til nummer 2 på listen over de rigeste i Polen. Ejeren af Polsat TV, Zygmunt Solorz-Zak har også en formue på 5,9 milliarder zloty, og kommer dermed ind på en sikker anden plads.
Den tredje på listen er Slawomir Smolkowski, ejer af et energiselskab, der kontrollerer ti procent af det samlede polske benzinmarked.
(Se listen over de 10 rigeste og deres formue nederst på siden)
Færre milliardærer
Den finansielle krise er formentlig også baggrunden for, at antallet af milliardærer i Polen er faldet med en tredjedel – fra 32 sidste år til bare 21 i året opgørelse.
Største tab
Den største tilbagegang står Ryszard Krauze for. Han er software producent, og er styrtdykket fra en syvende plads på listen ned til blot nummer 30 i år. De ti mest formuende i Polen er:
Polens 10 rigeste mænd
1. Januar Kulczyk – 5,9 mia zloty
2. Zygmunt Solorz-Zak – 5,9 mia zloty
3. Familien Smolkowski – 4,3 mia zloty
4. Marek Mikuskiewicz – 3,5 mia zloty
5. Leszek Czarnecki – 3,15 mia zloty
6. Grzegorz Jankilewicz – 2,9 mia zloty
7. Michal Solowow – 2,16 mia zloty
8. Tadeusz Chmiel – 2 mia zloty
9. Roman & Grazyna Karkosik – 1,6 mia zloty
10. Jerzy Starak – 1,54 mia zloty