Polens berømte filmskaber Andrzej Wajda er død

    andrzej_wajda_die_jens_moerch_polennu_film

    Andrzej Wajda i topform i september, da hans 90 års fødselsdag blev fejret ved Gdynia Filmfestival, der blev gennemført for 41. gang. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


    WARSZAWA: Søndag aften døde Polens store filmskaber Andrzej Wajda i en alder af 90 år. For bare få uger siden præsenterede han sin seneste film, og blev behørigt fejret af den polske filmbranche.


    En af Polens allerstørste filmpersonligheder, 90-årige Andrzej Wajda døde søndag aften.

    Snigpremiere

    Wajda var for blot en uge siden med på Polens største filmfestival i Gdynia, hvor han personligt præsenterede sin nyeste film Afterimage, der får premiere i januar. Filmen er indstillet til bedste udenlandske film til den kommende Oscar uddeling. På samme festival blev hans 90 års dag markeret med reception for den polske filmbranche.

    Studerede i Krakow

    Wajda studerede i Krakows kunstakademi i årene fra 1946 – 1949, og er uddannet på film og teaterskolen i Lodz i 1952. Han debuterede to år senere med filmen: Generation.

    Aktiv efter krigen

    Wajda var en del af en uformel gruppe af polske instruktører, der var aktive i årene 1955 – 1965, hvor de bearbejdede Anden Verdenskrig i deres film.

    Polske film til hele verden

    Wajda står bag et utal af filmproduktioner, og har seneste lavet filmene Katyn og Walesa – Håbets mand, og Solidarnosc lederen Lech Walesa. Med tabet af Andrzej Wajda, har Polen mistet en af de helt store filmskabere, og et af sine store forbilleder.

    polennu.dk bringer i weekenden et større portræt om den polske filmskabers liv, gøren og laden.