Polens danske landstræner bliver træner i Slagelse

    Kim_Rasmussen_er_træner_for_det_polske_kvindelandshold_i_håndbold

    Kim Rasmussen har i to år været landstræner i Polen. Foto: ZPRP


    SLAGELSE: Kim Rasmussen bliver ny træner for Slagelses hold i kvindernes håndboldliga. Han fortsætter som landstræner i Polen.


    Håndboldklubben Slagelse FH har ansat Kim Rasmussen som ny træner for klubbens bedste kvindehold.

    Kim Rasmussen beholder sit job som træner for Polens kvindelandshold.

    Den rigtige mand

    Formanden for Slagelse FH, Connie Stølås, siger, at klubben gennem længere tid har fulgt Kim Rasmussens arbejde i Polen.

    – Vi har i Slagelse FH absolut ambitioner om fremadrettet at være et etableret hold i landets bedste række. Med ansættelsen af Kim Rasmussen har vi sat retningen. Vi er overbeviste om, at Kim er den rigtige mand til at realisere den målsætning, udtaler hun i en pressemddelelse.

    Landstræner i juni 2010

    Kim Rasmussen har tidligere kombineret opgaven som polsk landstræner med et job som klubtræner i Danmark.

    Da det polske håndboldforbund ansatte Kim Rasmussen i juni 2010 trænede han Roskildes bedste kvindehold.

    I marts 2011 blev han dog fyret af den sjællandske klub.