
LUCERNE: Polens fodbold kvinder stiller op i stærkeste opstilling til kampen mod Danmark lørdag aften.
Polens landstræner for fodbold kvinderne siger, at polakkerne stiller op i stærkeste opstilling, når Danmark og Polen mødes i den sidste kamp ved EM i Schweiz. Ingen af de to hold har chance for at gå videre, men spiller om tredje pladsen og æren.
Stærkeste opstilling
Træneren Nina Patalon vil stille med sin stærkeste trup til lørdagens kamp mod Danmark. Det polske landshold sigter mod at score deres første mål og få de første point i EM, siger hun på et pressemøde fredag ifølge det polske nyhedsbureau PAP.
Polen og Danmark har begge tabt til Europamesteren fra Tyskland og de stærke kvinder fra Sverige. Polen tabte 2 – 0 til Tyskland, og 3 – 0 til Sverige i EM’s gruppe C.
Danskerne er fleksible
Den polske landstræner siger inden mødet med Danmark:
– De hold, vi mødte i denne gruppe, har en ting til fælles. De spiller med høj intensitet og har nogenlunde samme spillestil. Danmark er dog de mest taktisk fleksible. De skifter ofte formationer. Det var tydeligt, at tyskerne ville spille på en bestemt måde. Svenskerne er et hold, der ved, hvordan man får boldbesiddelse, accelererer og regulerer tempoet i spillet godt. Danskerne forsøger derimod at finde fordele i de brede områder eller på midten, afhængigt af hvor bolden og Pernille Harder er.
– Jeg ser ingen grund til ikke at stille med de bedste af vores spillere op i de vigtigste kampe, og sådan er EM-kampe. Vi vil spille vores bedste mod danskerne med vores stærkeste hold fra start, forsikrede den polske landstræner.
– Jeg forbereder mig på samme måde til hver kamp, men denne her er speciel, fordi det er en EM. Det fortæller jeg også spillerne. Det er en EM-finale, og vi har stadig noget at spille for. Vi vil score et mål, helst et mere end vores modstander, siger den polske landstræner. Hun har ikke tidligere som træner, haft Danmark som modstander.
(Fortsættes under)
Fokus på Pernille Harder
Den største stjerne på det danske landshold er Bayern Münchens offensive midtbanespiller Pernille Harder, mens det på det polske hold er FC Barcelona angriberen Ewa Pajor.
– Det danske hold uden Harder er fuldstændig anderledes. Den kendsgerning påvirker alle områder af spillet. Ewa og Pernille er spillere med helt forskellige profiler. Ewa er en typisk angriber og spiller meget højere oppe på banen. Pernille forsøger at spille sig igennem. Hun er en hybrid mellem en midtbanespiller og en angriber. Hun har en masse taktisk frihed. Hun har helt sikkert også en enorm indflydelse på det danske holds spil, siger den polske træner Patalon, der fik sit job i 2021.
Træneren udelukker ikke, at hun vil spille mere offensivt i kampen mod Danmark end i opgørene med Tyskland og Sverige.
Alle spillerne på det polske landshold er meldt klar undtagen Paulina Dudek, som blev skadet i kampen mod Tyskland. Kampen mellem Polen og Danmark begynder klokken 21.00 lørdag.
Stærkeste opstilling: polennu.dk er det førende medie, når det gælder nyheder på dansk om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.



