Polens fodboldtræner fyret


WARSZAWA: Det polske fodboldlandsholds træner, hollænderen Leo Beenhakker, blev i aften fyret i direkte tv.


Polens fodboldforbunds formand, Grzegorz Lato, sagde for åben skærm, at landstræneren havde stået i spidsen for landsholdet for sidste gang efter Polens overraskende nederlag på 3 – 0 til Slovenien tidligere på aftenen.

Stadig en chance

Polen har stadig en lille chance for at opnå en anden plads i gruppe 3 i VM-kvalifikationen, som kan give adgang til slutspillet i Sydafrika.