Polens forsvarsminister Bogdan Klich oplyser, at det polske Forsvarsministerium er blevet hacket og inficeret med virus.
WARSZAWA: Den polske forsvarsminister Bogdan Klich siger til polsk radio, at ministeriet er blevet hacket så it-systemet har været nede i to dage.
Forsvarsminister Bogdan Klich fortalte i går til polsk radio, at det polske forsvarsministerium er blevet hacket, og har været nede i to dage, efter at en ondsindet virus havde gjort sit indtog.
Alvorlig trussel
– Truslen var alvorlig, sagde forsvarsminister Bogdan Klich polsk radio og fortsatte:
– Vi var i stand til at identificere truslen, der blev opdaget tirsdag.
Bogdan Klich sagde også, at man straks tilkaldte den polske Forsvars enhed for cyber-sikkerhed, og de fik løst problemerne i Forsvarsministeriets it-systemer, så angrebet kun har haft forstyrrende indflydelse på ministeriet.
Virus i fremtiden
Bogdan Klich erkendt også, at der vil komme flere tilfælde af cyber-angreb, da der hele tiden sker ny udvikling og fordi metoderne blandt hackerne bliver mere og mere udspekulerede.
NATO topmøde
NATO topmødet, der er begyndt i Lissabon i dag, vil også diskutere alliancens udfordringer i det 21. århundrede, hvor også trusler fra internettet og terrorisme, er på dagsordenen.