Brætspil
WARSZAWA: Nu kommer den polske kommunistiske fortid på spil. Institut for National Erindring udgiver et brætspil til unge for at øge bevidstheden om livet i Polen under kommunismen.

Institut for National Erindring i Polen udgiver nu et brætspil, der på en nem måde, skal lære de unge om dagligdagen under kommunismen i Polen fra tiden fra Anden Verdenskrig, og frem til de første frie valg i 1989.

Det nye brætspil hedder Queue, og er et tilbageblik i den nyere polske historie.

Indkøbsliste

Ved spillets start, får hver deltager en indkøbsliste med ti varer, som de skal købe. Deltagerne finder dog hurtigt ud af, at det ikke er nemt at få fat i almindeligheder som sko, toiletpapir, kaffe eller møbler. Sådan var det i den mørke tid, under kommunismen i Polen, fastslår Institut for National Erindring med deres nye spil.

Skal stå i kø

Spillerne er nødt til at stå i kø efter alt, hvad de vil købe, og spillekortene gør det enten nemmere eller sværere at få fat i sine vare.

Film om planøkonomi

Spillet vil blive ledsaget af dokumentarfilm og en tryksag om mulighederne for mad og andre indkøb under kommunismen, og frem til 1989.

Film, spil og tryksager udgives senere i denne måned.