Polens næste præsident er efterlyst i Rusland

Kreml_i_Moskva_er_blevet_centrum_i_en_intern_EU_strid
Polens kommende præsident Karol Nawrocki er efterlyst i Rusland. Det blev han efter hans opfordring til at fjerne russiske symboler i Polen. Arkivfoto.

KØBENHAVN: Polens næste præsident – den nyvalgte Karol Nawrocki – er efterlyst i Rusland og står til fængselsstraf.


Polens kommende præsident Karol Nawrocki, der vandt valget søndag, er efterlyst i Rusland. Han risiker op til fem års fængsel hvis han kommer til Putins Rusland. Det fremgår af det Kreml-venlige magasin “Miediazona”, som viderebringer meddelelser fra det russiske indenrigsministerium.

(Fortsættes under)

Officielt: Karol Nawrocki bliver Polens næste præsident

Efterlyst i Rusland

Den kommende præsident har som historiker udgivet talrige publikationer om bl.a. Sovjetunionen og Ruslands behandling af Polen. Men at han står til straf i Rusland, hænger sammen med hans rolle som direktør for IPN (Institut for Nationalerindring). Efter Ruslands anden invasion af Ukraine i 2022, bad Karol Nawrocki de lokale myndigheder om at fjerne sovjetiske propagandagenstande i Polen.

42 ud af 60 symboler fjernet

Det gjaldt statuer og andre symboler i Polens offentlige rum, da de var et levn fra det ”kommunistisk slaveri”. Siden da har Instituttet for National Erindring (IPN) i samarbejde med lokale embedsmænd fået jernet 42 ud af 60 sovjetiske propagandaobjekter.

Det udløste vrede i Kreml, og Karol Nawrocki blev sat på listen over personer, der er eftersøgt af den russiske anklagemyndighed. Han risikerer op til 5 års fængsel.

(Fortsættes under)

Polen lukker russisk konsulat: Truer med gengældelse

Øget fokus fra Kreml

Formanden for Den Russiske Føderations undersøgelseskomité, Alexander Bastrykin, annoncerede for nylig en intensivering af straffeforanstaltninger mod folk, der har fjernet genstande med sovjetisk propaganda fra det offentlige rum. Aleksandr Bastrykin sagde, at undersøgelser af ødelæggelsen af sovjetiske monumenter i udlandet er begyndt.

– Det er vigtigt, at vores reaktion er synlig ikke kun for russerne, men også for det internationale publikum, siger repræsentanten for myndighederne i Kreml til magasinet.

253 udlændinge efterlyst

Kreml er ved at undersøge 171 tilfælde af fjernelse af monumenter i 15 europæiske lande, de fleste tilfælde i Letland, Litauen, Estland, Ukraine, Polen, Tyskland, Tjekkiet, Grækenland, Bulgarien og Rumænien.

– På nuværende tidspunkt er 253 udlændinge blevet sigtet in absentia, hvoraf de fleste er embedsmænd, siger Aleksandr Bastrykin.

Polakker efterlyst i Rusland

Russerne har udstedt arrestordre mod 12 polske statsborgere, herunder den kommende polske præsident. De øvrige på listen er:

  • Agnieszka Romaszewska – Guzy, direktør for Belsat TV i 2007-2024
  • Alina Koushyk – direktør for Belsat
  • Piotr Hofmański – præsident for Den Internationale Straffedomstol i 2021-2024
  • Krzysztof Cebula – borgmester i Prószków kommune
  • Marek Charzewski – borgmester i Malbork
  • Mirosław Jarosz – borgmester i Sobótka Kommune
  • Jacek Kolesiński – tidligere borgmester i Siedlec kommune
  • Roman Szełemej – borgmester i Wałbrzych
  • Jerzy Wrębiak – tidligere borgmester i Brzeg

Polsk byråd vil fjerne russisk mindesmærke