Polens økonomi har det godt

    polens_oekonomi_er_en_af_de_bedste_i_europa_iben_molgaard_madsen_polennu

    Polens økonomi har det godt med stærk vækst og faldende arbejdsløshed, men der er også udfordringer på vej, siger OECD i sin nyeste rapport. Foto: Iben Mølgaard Madsen, polennu.dk.


    WARSZAWA: Polens økonomi har det godt, men landet skal investere i infrastruktur og uddannelse, hvis væksten skal fortsætte, siger OECD.


    – Polen har gjort enestående fremskridt de seneste 20 år siden det kom med i OECD, og det har leveret velstand og livskvalitet på et niveau, som det aldrig før har oplevet, sagde cheføkonom i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) Catherine L. Mann ved offentliggørelsen af den seneste rapport om Polens økonomi 2016.

    Vækst under krisen

    – I en tid, hvor de fleste lande har kæmpet for at overleve i den globale økonomiske krise, har den polske økonomi leveret stærk vækst og faldende arbejdsløshed, sagde Catherine L. Mann.

    OECD forventer, at væksten i Polen fortsætter, og at arbejdsløsheden fortsat vil falde den kommende tid i Polen.

    Nye udfordringer på vej

    Der er dog også udfordringer på vej til den polske økonomi efterhånden som den kommer til at ligne økonomien i de vestlige nabo-lande mere og mere, og her skal Polen blandt andet investere mere i uddannelse af både unge og ældre samt i infrastruktur og grøn teknologi.

    – Udfordringen fremadrettet bliver at finde de rigtige politiske redskaber til at gå over til en økonomi, der er baseret på højteknologi og viden, og som kan gøre væksten stærkere, grønnere og mere inklusiv, sagde OECD’s cheføkonom.

    LÆS MERE
    Eksternt link: OECD præsentation (engelsk)