Polske lastvogne transporterer stadig mange varer til eksportmarkederne. Arkivfoto.
NEW YORK: Det går i den rigtige retning med den polske økonomi på en række områder, skriver Financial Times.
Polen viser tegn på økonomisk fremgang. De seneste tal for landets samhandel med udlandet er overraskende positive, skriver Financial Times.
Også i Slovakiet går det fremad. På den baggrund siger cheføkonom Juliet Sampson fra den britiske bank HSBC:
– Bunden kan være nået for regionen. Anden halvdel af året tegner endnu bedre.
Også vækst i 2010
En række østeuropæiske økonomier er dog stadig hårdt ramt af krisen og har lang vej igen, før de begynder at lysne.
I Polen er nationalbankdirektør, Slawomir Skrzypek, stadig optismist med hensyn til landets økonomiske vækst.
– Vi vil helt sikkert se en vækst i 2009. Og formentlig også i 2010, sagde han onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Sigende forbrug
I sit seneste nyhedsbrev fortæller det statslige polske agentur for udenlandske investeringer PAIiIZ, at Polen er det eneste EU land, hvor privatforbruget ikke er faldet i 2009.
I takt med de forbedrede økonomiske udsigter er kursen på den polske valuta, zlotyen, igen begyndt at stige.