
WARSZAWA: Et markant flertal i Polens parlament forbyder pelsdyravl, selv om Polen er Europas næststørste producent.
Et markant flertal i det polske parlament forbyder pelsdyravl totalt med virkning fra 2033. Polens parlament har 460 medlemmer, 339 stemte for, 78 var imod og 19 undlod at stemme fredag. Avl af kaniner er dog undtaget.
(Fortsættes under)
Forbyder pelsdyravl med kompensation
Avlere der afvikler deres farme inden 2031, kan blive kompenseret økonomisk.
– Det har ikke været nemt, men efter mange års kamp – så har vi det, sagde statsminister Donald Tusk efter beslutningen. Nu skal loven vedtaget i det polske overhus Senatet, og endelig skal den polske præsident underskrive loven, hvor efter den er gældende 14 dage efter. Selv om den polske præsident ofte blokere for love der er vedtaget af parlamentet, så vurderer polennu.dk at det ikke sker i dette tilfælde. Men i polsk politik ved man aldrig.
Dansk folketingsudvalg misinformeret
Det skønnes, at mange danske minkavlere har etableret sig i Polen efter corona-pandemien, og derfor interesser sagen også de danske politikere. Men informationerne om loven i Polen er ikke nået til København. I juli måned skrev Fødevarestyrelsen i en briefing til Folketingets Europaudvalg, at Polen ingen planer har om lovgivning, der skulle stoppe pelsdyravl. Men planerne var der allerede dengang.
Orientering til Folketinget
– Ifølge Fødevarestyrelsens oplysninger er det polske Ministerium for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ikke på nuværende tidspunkt i færd med nogle handlinger, herunder lovforslag, som har til hensigt at indskrænke eller bandlyse minkavl eller øvrige typer af pelsproduktion i Polen, skrev styrelsen til Folketinget i juli ifølge Ritzau.
Danskere imod minkavl
Når Polen lukker for pelsdyravl vil der kun være tre lande tilbage i EU der tillader det – et af dem er Danmark.
Ifølge en YouGov undersøgelse fra 2025, mener 71 procent af danskerne, at det er uacceptabelt at opdrætte dyr udelukkende for deres pels, skriver Ritzau.
Fra 2033 er det total forbudt i Polen.





