Polens parlament udskriver præsidentvalg

Præsidentvalget i Polen bliver formentlig et opgør mellem den siddende præsident Andrzej Duda, og kandidaten for Borgernes Platform (PO), næstformand i parlamentet Małgorzata Kidawa-Błońska, som ses på billedet. Arkivfoto.

WARSZAWA: Formanden for det polske parlament har udskrevet præsidentvalget til den 10. maj og med en mulig anden runde den 24. maj.


Formanden for det polske parlaments underhus, Sejmen, Elżbieta Witek (PiS) har meddelt, at præsidentvalget bliver udskrevet til afholdelse den 10. maj.
Det er første runde, hvis ikke en af kandidaterne opnår mindst 50 procent af stemmerne, skal der gennemføres en anden valgrunde, og det bliver i så fald den 24. maj. Nu skal beslutningen bekendtgøres, og det bliver startskuddet på præsidentvalgkampen.

Den siddende præsident Andrzej Duda søger genvalg. De øvrige kandidater som det ser ud lige nu bliver:

Kandidater

(alfabetisk orden)

Robert Biedron (Forår), tidligere borgmester i Slupsk og medlem af Europa-Parlamentet.
Krzysztof Bosak (Konfederationen), medlem af Polens parlament
Szymon Hołownia (uafhængig), journalist og debattør
Małgorzata Kidawa-Błońska (Borgernes Platform), næstformand i det polske parlament
Władysław Kosiniak-Kamysz (PSL), partiformand, medlem af parlamentet og tidligere minister.

For at kunne stille op til et polsk præsidentvalg, skal man samle 100.000 underskrifter.