Formanden for WSOP Jerzy Owsiak offentliggjorde fredag resultatet af årets indsamling. Det var ved finalestarten i Gdansk, at borgmester Pawel Adamowicz blev myrdet. PR-foto.
GDANSK: Polens største private indsamling, Det Store Juleorkester, har igen i år sat ny rekord. I alt blev det til 175.938.717,56 zloty, men på en tragisk baggrund.
For 27. gang blev Polens største indsamling gennemført, og resultatet var 50 millioner højere end året før. Det Store Juleorkester (WOSP) fik indsamlet næsten 176 millioner zloty. For første gang var det indsamlede beløb på internettet, end de beløb der er blev indsamlet med raslebøsser.
Det oplyste initiativtageren og formanden for indsamlingen, Jerzy Owsiak, ved præsentationen fredag i Gdansk.
– Det er en stor overraskelse for os alle, at polakkerne har samlet så mange penge sammen i år, sagde Jerzy Owsiak fredag.
Myrdet borgmester
Indsamlingen blev skudt i gang i Gdansk den 13. januar i Gdansk. Det var ved denne lejlighed at den populære Gdansk borgmester, Pawel Adamowicz blev overfaldet af en mand med en kniv på scenen, og dagen efter blev han erklæret død.
Præsentationen af resultatet blev da også indledt af hans ven Jerzy Owsiak med et minuts stilhed for den myrdede borgmester.
Overtalt af enke
Efter det tragiske mord på Gdansk-borgmesteren meddelte Jerzy Owsiak at han ville træde tilbage som formand for sit livsværk, og som følge af mordet og den hadske stemning i Polen. Han ville ikke fortsætte på den tragiske baggrund, og han var også at finde på den samme dødsliste, som Adamowicz. Men afgangen fra livsværket varede kun få dage, før enken efter den myrdede Adamowicz overtalte ham til at fortsætte arbejdet. Og sådan blev det.
– Du har ikke levet forgæves Pawel, sagde den populære formand blandt meget andet om den myrdede Gdansk-borgmester.
LÆS MERE
Eksternt link: Det Store Juleorkester (WSOP)