Polens_præsident_Komorowski_indkalder_til_møde_om_Ukraine
WARSZAWA: Polens præsident vil indkalde Polens nationale sikkerhedsråd til et møde om situationen i Ukraine.

Polens præsident Bronislaw Komorowski har meddelt, at han en af de nærmeste dage vil indkalde Polens nationale sikkerhedsråd til drøftelser om situationen i Ukraine.

Situationen eskalerer

– Det er blevet tid til refleksion og beroligelse, tid til at tage den kloge beslutning at vende tilbage til dialogen om at få underskrevet en partneraftale, sagde Komorowski blandt andet til pressen.

– I dag ser vi, at situationen eskalerer dramatisk, sagde præsidenten.

Tættere på aftale end nogen sinde før

– Forsøget på at få Ukraine til at nærme sig Vesten har aldrig været tættere på end nu, og det gælder også den folkelige opbakning, sagde Komorowski.