Polens præsident laver ny kontroversiel march

    Polens præsident Andrzej Duda har i dag overtaget det fulde ansvar for sikkerheden på søndag, efter at han har besluttet sig for at lave en statsmarch på samme tid og med samme rute som nationalister, i dag fik forbud mod at gennemføre af Warszawas borgmester. Billeder fra sidste års march sendte chokbølger verden rundt. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Der bliver alligevel en nationalistisk march, selv om den i dag blev aflyst af hovedstadens borgmester. Nu har Polens præsidenten besluttet at arrangere en statsmarch på samme tidspunkt og på samme rute.


    Det kom som et chok for mange, at Warszawas borgmester i dag aflyste uafhængighedsmarchen på Polens 100-års fødselsdag søndag. Også for den polske statsminister og for præsidenten, der har holdt krisemøde oven på bystyrets beslutning. Warszawas borgmester er nemlig i sin gode ret til at aflyse den nationalistiske march, hvis hun ikke finder sikkerhedsforholdene i orden.

    Lovlig aflysning

    Efter mødet mellem Polens officielle nummer 1 og 3 i rangorden, meddelte en talsmand for Polens præsident Andrzej Duda, at præsidenten arrangerer et statsarrangement, og det bliver en march der begynder på nøjagtig samme tidspunkt og med samme rute, som den march de nationale ekstremister i ONR fik aflyst af Warszawa borgmesteren.

    Præsident har ansvaret

    På rådhuset i Warszawa tager man beslutningen med sindsro.
    – Det er nu et stats-arrangement, som præsidenten har beordret, og det har vi gennem lovgivningen ingen indflydelse på. Men det betyder også, at præsidenten og staten overtager det fulde ansvar for sikkerheden i forbindelse med marchen, fastslår Warszawa borgmester Hanna Gronkiewicz-Waltz. Grupperinger af racister og ekstreme nationalister fra udlandet, kommer også til Warszawa for at deltage i festligheder weekenden i gennem – og nu også – alligevel – til march med Polens præsident Andrzej Duda.

    Racister ikke retsforfulgt

    Billeder fra sidste års march skabte vrede reaktioner verden over, da flere hundrede af march-deltagerne kom med fascistiske og racistiske bannere og tilråb. Deltagerne blev den gang taget af politiet, men der er fortsat ikke rejst sigtelse mod en eneste af deltagerne fra sidste års march, efter at regeringen overtog kontrollen med domstolene.

    De aktionerende polske politibetjente har krævet at få 1.000 zloty ekstra, for at gå på arbejde på søndag.
    – Vi skal arbejde tre gange mere end på en travl dag, siger en repræsentant for de aktionerende betjente.