Polens præsident takkede af i tv-tale

    bronislaw_komorowski_i_valg_kamp_præsidentvalg_polen_10_maj_2015_0

    Polens præsident siden 10. april 2010, Bronislaw Komorowski har sagt farvel til polakkerne som præsident,ved en radio og tv transmitteret tale. Torsdag indsættes hans afløser Andrzej Duda. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Torsdag indsættes Andrzej Duda som Polens præsident, og den afgående Bronislaw Komorowski har takket polakkerne i en tv-tale.


    Den afgående polske præsident, Bronislaw Komorowski, takkede i en tv-transmitteret tale de folk der havde stemt på ved seneste præsidentvalg, og ved valget for fem år siden.

    Tak for stemmer

    – Min periode som præsident er ved at være slut. Jeg vil gerne takke alle dem, der stemte på mig for fem år siden, og de, der støttede mig under det seneste valg, sagde Komorowski i sin takketale.

    Præsidenten, der er opstillet af Borgernes Platform (PO), tabte til oppositionspartiet Lov og Retfærdigheds kandidat (PiS), Andrzej Duda. Den nye præsident indsættes ved en ceremoni torsdag.

    Tragisk baggrund

    Bronislaw Komorowski blev præsident i 2010, da Lech Kaczynskis fly forulykkede ved Smolensk, hvor præsidenten og 95 andre højtstående polakker omkom. I sin egenskab af formand for parlamentet blev Komorowski indsat, og fik siden mandat fra vælgerne ved valgene i juni og juli 2010. I sin tale sagde Komorowski, at Polen hurtigt kom sig efter ulykken.

    Mere forsvar af Polen

    Han fremhævede også sine resultater for de seneste fem år, og sagde at der var gjort meget for sikkerhed og forsvar af Polen. Den afgående præsident sagde også, at NATO’s østlige flanke var blevet styrket, og at Polen har hævet sine forsvarsudgifter til 2 procent af bruttonationalproduktet (BNP).

    Bronislaw Komorowskis afskedstale blev transmitteret direkte på TVP og Polsk Radio tirsdag aften.