Polens præsident vil fortsat have landet med i euroen

    komorowski-vil-have-euro

    Præsident Bronislaw Komorowski forlader embedet 6. august som følge af, at han i maj tabte præsidentvalget til Andrzej Duda. Foto: prezydent.pl


    WARSZAWA: Polens nuværende præsident, Bronislaw Komorowski, mener, at landet skal indføre euro, hvis det skal spille nøglerolle i Europa


    Krisen i Grækenland har skabt usikkerhed om euroen, men Polens nuværende præsident, Bronislaw Komorowski ønsker fortsat den fælleseuropæiske valuta indført i landet.

    – Uden et medlemskab af euroen vil det blive meget sværere, ja endda tvivlsomt for Polen at opfylde drømmen om en stærkere rolle i EU, sagde præsidenten ved et møde med de udenlandske ambassadører i Polen, oplyser polsk radio.

    Polens rolle i Europa

    Bronislaw Komorowski tilføjede, at hvis nogen har en bedre ide til, hvordan Polen kan styrke sin position i EU, skal de være velkomne til at sige det.

    Ifølge præsidenten har Polen gennem de seneste fem år opnået en position, som et af nøglelandene i EU. Det er sket fordi Polen opfylder sine forpligtigelser inden for EU.

    – Det eneste spørgsmål, der stadig er på bordet, er vores medlemskab af den fælles europæiske valuta. Det er svært at forestille sig et Polen med ambitioner om spille en central rolle i den vestlige verden uden det medlemskab, sagde Bronislaw Komorowski.

    Polakker er imod euroen

    De seneste opinionsundersøgelser har vist, at et polsk medlemskab af euroen ville blive klart afvist af vælgerne i Polen, hvis det kom til folkeafstemning,