Polens præsident vil give præsidenten mere magt

    Polens præsident Andzrej Duda blev indsat den 6. august og talte allerede under valgkampen om behovet for en ny grundlov og en stærkere rolle til præsidenten. Foto: Polens præsidentpalads.


    WARSZAWA: Polens ny-udnævnte præsident Andrzej Duda mener, at grundloven skal ændres, så præsidenten får mere magt.


    I et interview med Polens Radio siger præsident Andrzej Duda, at den polske grundlov trænger til at blive ændret, og så præsidenten kan få mere magt.

    Mere magt til præsidenten

    – Præsidenten vælges af befolkningen, og derfor bør han have et stort ansvar, sagde Duda, der blev opstillet af Lov og Retfærdighedspartiet (PiS).

    – En anden mulighed er at lade en forsamling udpege præsidenten, som man gør i lande, hvor præsidentens rolle kun er repræsentativ, sagde Duda, der mener, at præsident-embedet i Polen bør tages op i den folkelige debat.

    Grundlov fra 1997

    – Den nuværende grundlov er fra 1997 og blev vedtaget før Polen trådte ind i NATO og EU, og den tager ikke højde disse medlemskaber, ifølge præsident Duda.

    Andrzej Duda sagde allerede under valgkampen i foråret, at han ønskede at få ændret den polske grundlov.

    Parlaments-formand imod ændring

    Formanden for det polske parlament Wislawa Kidawa-Blonska, der kommer fra regeringspartiet Borgernes Platform (PO), mener ikke, at den polske grundlov trænger til at blive ændret, eller at præsidentens rolle bør omdefineres.

    – Jeg synes måske, at det er lidt for tidligt efter bare et par dage i embedet at sige, at præsidenten bør have mere magt, sagde parlamentsformanden.

    Chef for væbnede styrker

    Ifølge Kidawa-Blonska har præsidenten en stærk rolle. Han har autoritet over de væbnede styrker, han repræsenterer Polen i udlandet, og han har mulighed for selv at fremsætte lov-forslag.