Polens præsident Andrzej Duda vil ikke mødes med sin rival Rafal Trzaskowski til en debat på den uafhængige tv-station TVN. Arkivfoto.

WARSZAWA: Polens præsident Andrzej Duda vil ikke møde sin rival i en duel på den uafhængige tv-station TVN.

LÆS  Medie: Warszawa borgmester bliver ny præsident-kandidat

Polens præsident Andrzej Duda har sagt nej, tak til at møde sin rival, Warszawa borgmesteren Rafal Trzaskowski i en duel, på den uafhængige polske tv-station TVN.

Andrzej Duda sagde på et vælgermøde i Złotów, at han ikke vil stille op til en debat, hvor hans rival er under beskyttelse af udenlandske medier.

– De spørger mig, om jeg vil deltage i debatten. Selvfølgelig er jeg altid villig til at deltage i en debat på rimelige vilkår. Men når jeg bare får en invitation med en bestemt dato fra en privat tv-kanal for hr. Trzaskowski, så siger jeg nej, sagde den polske præsident. Præsidenten vil derimod gerne stille op, hvis rene polske tv-stationer og TVP er involveret.

TVP hjemmebane

Og han er da også bedre vant. På den regeringskontrollerede tv-station TVP, som netop har modtaget 2 milliarder zloty ekstra fra regeringen og præsidenten, er 97 procent af indslagene positive overfor Andrzej Duda, mens 87 procent er negative overfor modkandidaten, borgmesteren i Warszawa.

Kostede jobbet som præsident

Da præsidenten Bronislaw Komorowski stod til genvalg i 2015, afviste han at mødes med sin modkandidater i tv-dueller. Hvorfor skulle han mødes med kandidaterne, når han nu selv er præsident, sagde han dengang. Han tabte overraskende valget til Andrzej Duda, som ingen forinden havde spået nogen chancer for at blive valgt.

Om det samme vil ske for Andrzej Duda ved ingen, men det viser at der næppe er nogen dialog mellem de to kandidater om, hvordan valget skal gennemføres.

LÆS  USA: Flere amerikanske soldater til Polen

Der er præsidentvalg i Polen søndag den 12. juli, hvor Andrzej Duda eller Rafal Trzaskowski bliver valgt som Polens præsident for de næste fem år.

LÆS  Polens topfolk til krisemøde om præsident-valget

Mere om præsident-valget i Polen? Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.