Polens regering er tilfreds med afklaring af EM 2012

    Polens premierminister Donald Tusk, som er meget fodboldinteresseret, glæder sig over, at alle forberedelserne til EM 2012 nu er faldet på plads, og de otte byer er udpeget af UEFA. Foto: Gov.pl.


    WARSZAWA: Donald Tusk er tilfreds, efter UEFA har godkendt planerne for EM 2012. Nu ligger det fast at mesterskaberne skal spilles i både Ukraine og Polen.


    Den polske premierminister, Donald Tusk, som selv er en ivrig fodboldspiller, udtrykte lørdag stor tilfredshed med, at UEFA i fredags godkendte alle forberedelserne til EM i fodbold i 2012, som nu med sikkerhed skal afvikles i både Polen og Ukraine.

    Byer med EM-kampe

    Det ligger også fast, at der skal spilles europæiske topfodbold i byerne: Warszawa, Poznan, Gdansk og Wroclaw i Polen (se stadions i billedgalleri th.), mens kampene i Ukraine skal spilles i Kiev, Lviv, Kharkiv og Donetsk.

    Glæde over afklaring

    – Det har været planen fra den første dag, at Warszawa skulle være vært for åbningskampen, men også at Kiev i Ukraine skulle danne rammen om finalen, siger Donald Tusk til news.pl, der glæder sig over at der endelig er kommet afklaring om Ukraines forberedelser.

    Usikkerhed om Kiev

    Der har indtil i fredags været spekulationer om, hvorvidt Ukraine kunne nå at foretage de infrastruktur ændringer, som et europamesterskab kræver.

    Regeringens indsats

    UEFA’s præsident Michel Platini sagde på et pressemøde:

    – Jeg er glad for at kunne konstatere, at takket være den enorme indsats som den ukrainske regering har lagt for at løse problemerne, gør at vi endelig kan give grønt lys for at turneringen kan spilles i fire ukrainske og polske byer.