Polens regering gambler med forholdet til USA

Polens_regering_sætter_forholdet_til_USA_på_spil_ifølge_Wall_Street_Journal

Polens udenrigsminister Witold Waszczykowski (tv) mødtes i februar med sin amerikanske kollega John Kerry (th), men Polens forhold til USA risikerer at blive forværret, hvis ikke Polen retter sig efter kritikken fra Venedig-kommissionen. Foto: M. Stefanski.

LÆS  Donald Trump er blevet meget vred på Putin

WARSZAWA: Amerikanske Wall Street Journal skriver, at Polens gode forhold til USA er på spil, hvis ikke Polen retter sig efter anbefalingerne fra Venedig-kommissionen.

LÆS  Donald Trump er blevet meget vred på Putin

Hvis Polens regeringsparti ikke retter sig efter anbefalingerne fra Venedig-kommissionen og fjerner begrænsningerne for, at Polens Højesteret kan fungere, så vil Polens forhold til USA blive nedkølet.

LÆS  Medie: Polen opbygger Europas bedste hær

Det skriver den toneangivende amerikanske avis Wall Street Journal efter at have talt med amerikanske diplomater.

NATO-beslutninger på spil

Wall Street Journal nævner i artiklen det NATO-topmøde, som Polen skal være vært for til sommer, og hvor den polske regering har ambitioner om at få vedtaget at få permanente NATO-baser placeret i Polen.

Hvis Polen ikke har genetableret friheden for Højesteret, kan Polens forhandlingsposition på NATO-topmødet blive svækket, skriver Wall Street Journal ifølge Newsweek Polska.

USA lægger pres på polsk regering

LÆS  Medie: Polen opbygger Europas bedste hær

Amerikanske diplomater er i øjeblikket ved at lægge pres på Polens regering for at få den til at følge Venedig-kommissionens anbefalinger.

LÆS  Joe Bidens besøg i Warszawa udsat en dag

Talsmand for det amerikanske udenrigsministerium Mark Toner siger til Wall Street Journal, at den amerikanske regering følger nøje med i udviklingen i Polen og håber på en frugtbar diskussion den polske regering om demokratiet i landet.

Polens regering afvisende

Polens regering har reageret afvisende på det udkast til rapporten fra Venedig-kommissionen, som blev lækket forrige weekend.

Polens udenrigsminister beskyldte i sidste uge Venedig-kommissionen for at handle politisk og undergrave sin egen troværdighed som uafhængig institution ved at lække dokumentet.

Venedig-kommissionen, der er et organ under Europa-rådet, og som overvåger demokratiet i de europæiske lande, har afvist at stå bag lækket. Venedig-kommissionens endelige rapport offentliggøres officielt på kommissionens møde den 11.-12. marts.

LÆS  USA forbereder møde mellem Trump og Duda

LÆS  Europa kræver sikkerhedsgarantier til Ukraine