Valuta:100 PLN koster 174,70 DKK
Søndag 21 april 2019

Polens regering har inviteret Barack Obama til Warszawa

Radek Sikorski (tv.) og Donald Tusk håber på en forstærket dialog om demokrati, sikkerhed og stabilitet ovenpå gårsdagens valg i USA. De fleste polakker i og udenfor Polen har – i lighed med resten af Europa - foretrukket Barack Obama, frem for den republikanske kandidat John McCain. Foto: Polens Udenrigsministerium.
USADen polske regeringsleder Donald Tusk har for længst inviteret den nu nyvalgte amerikanske præsident - Barack Obama - til Polen. I går sagde udenrigsminister Radek Sikorski, at han håber den kommende præsident vil tage imod invitationen.
Af: Martin Bager
6. november 2008 - 20:10

Der var lykønskninger fra hele verden til den kommende amerikanske præsident, Barack Obama, i går. Med valget af Obama har USA for første gang nogensinde valgt en sort præsident. Han afløser Georg W. Bush i embedet den 20. januar 2009.

Den polske præsident Lech Kaczynski, en tidligere præsident, regeringslederen, udenrigsministeren og andre højtstående polakker har dagen igennem sendt lykønskninger fra Warszawa til Chicago og Washington.

Frelser eller betjent

Ex-præsident Lech Walesa sagde til Radio ZET, at Barack Obama har et enormt potentiale for at gennemføre store forandringer i verden, men understregede, at USA først må beslutte sig for om man vil være verdens politibetjent eller klodens frelser. Lech Walesa talte formentlig med tanke på de forestående FN-klimatopmøder i Poznan og København.

Ny dynamik

Udenrigsminister, Radoslaw Sikorski, sagde, at der med Obama's sejr vil komme en ’ny dynamik’ i de polsk-amerikanske relationer. Sikorski tilføjede, at han håber, at nyvalgte Obama vil tage imod premierminister Donald Tusk’s invitation til at besøge Polen indenfor den nærmeste fremtid. Han udtrykte håb om, at Obama vil arbejde for at styrke de transatlantiske forbindelser – Sikorski håber, at USA med valget i går er klar til at styrke NATO’s muligheder for at opretholde international sikkerhed og økonomisk stabilitet i verden.

- Vi fornemmer, at den politik Obama og hans nye regering vil gennemføre i og udenfor USA vil betyde en fornyet dialog om NATO til gavn for vores fælles værdier, sagde den polske udenrigsminister.

Obama og danske kronprins Frederik

I går bekræftede den amerikanske organisation, Chicago 2016, der arbejder er for at få OL til byen, at præsident Barack Obama kommer til København i oktober næste år. Han skal bl.a. mødes med den danske kronprins Frederik i forbindelse med hans arbejde for den olympiske komite.

Det er fortsat uvist om den amerikanske præsident også kommer til København i forbindelse med FN klimatopmødet (COP15) i december næste år.

Stort politiopbud

Dansk politi er klar til mødet med den amerikanske præsident:
- Vi er klar med det helt store maskineri til den amerikanske præsident. Det bliver så omfattende, at vi må hente politi ind fra Jylland og trække på flere tusind ansatte. Vi må derfor spare på det øvrige politiarbejde, siger chefpolitiinspektør Per Larsen, der leder forberedelsen.

LÆS MERE
EMNE

Mest læste (Danmark)

Seneste

Mest læste (i dag)

Seneste

Polen

Vejret

I dag, 21. april 2019
18:00-00:00

Skyfrit

Skyfrit
10 °C

I dag, 21. april 2019
18:00-00:00

Skyfrit

Skyfrit
10 °C

I dag, 21. april 2019
18:00-00:00

Opholdsvejr

Opholdsvejr
17 °C

I dag, 21. april 2019
18:00-00:00

Opholdsvejr

Opholdsvejr
12 °C

I dag, 21. april 2019
18:00-00:00

Skyfrit

Skyfrit
19 °C