Polens regering udskriver valg til parlamentet

Polens statsminister Mateusz Morawiecki meddelte natten til onsdag, at der gennemføres valg til det polske parlament søndag, den 3. maj. Præsidentvalget gennemføres ugen efter, den 10. maj. Foto: Krystian May/KPRM.

WARSZAWA: Statsministeren har natten til onsdag meddelt, at der udskrives valg til Polens parlament til afholdelse på Grundlovsdag, den 3. maj – blot en uge før præsidentvalget.

 


ADVARSEL: Dette er en 1. april historie. Parlamentsvalget er ikke udskrevet, men omtalen af præsidentvalget er korrekt. Undskyld, redaktionen.

Grundlovsdag, den 3. maj, bliver der gennemført parlamentsvalg i Polen. Meddelelsen blev givet på TVP, der sendte fra statsministerens kontor.

Europas første forfatning, den polske, blev vedtaget den 3. maj 1791, og i år bliver den også valgdag. Ugen efter er der præsidentvalg i Polen.

Uventet parlaments valg

Valget kommer overraskende, da ingen havde ventet at det ville blive udskrevet så kort tid efter seneste ordinære valg, som var sidste år. Og mange undre sig, da det er umuligt at føre valgkamp midt i corona-krisen, da folk ikke må forsamles.

For regeringspartiet Lov og Retfærdigheds formand (PiS) Jaroslaw Kaczynski er det ikke første gang, at han har overrasket med at udskrive valg i utide. Det gjorde han også i 2007, da han var polsk statsminister.

Corona kalder på nationalt sammenhold

– I en tid hvor polakkerne skal stå sammen, er det nødvendigt med en stærk national samling. Vi kan allerede nu se begejstringen for den nuværende præsident Andrzej Duda, der med sikkerhed bliver genvalgt den 10. maj. Og når vi alligevel skal i valgkamp, så er det eneste rigtige at gennemfører valg til parlamentet og præsidentpaladset samtidig, siger Jaroslaw Kaczynski i en kommentar til onet.pl.

Det uventede valg har udløst protester fra samtlige oppositionspartierne, der alle beskylder Kaczynski for at have udskrevet valget for at kunne stække oppositionen med den korte tidsfrist. I forvejen har partierne travlt med valgkampen til præsident-embedet, der skal gennemføres 10. maj. Oppositionspartierne mener at præsidentvalget skal udsættes, på grund af corono-krisen og den manglende mulighed for sammenkomster. Men også det modsætter Kaczynski og regeringspartiet sig. Partiet har flertal i det polske parlament.

Lech Walesa: Altid ok med demokrati

Polens tidligere præsident Lech Walesa, der normalt ikke er begejstret for den polske regering, synes det er ok, at der gennemføres valghandlinger trods corono-krisen.

– Det er jo ikke første gang, at Jaroslaw Kaczynski udskriver valg i utide. Sidst han gjorde det tabte han, så det gør han nok også igen, siger Lech Walesa til polennu.dk.

Demokrati med livet som indsats

Lech Walesa mener heller ikke, at en corona-virus er en hindring for at gennemføre et valg.

– Demokrati er noget man skal kæmpe for, og med livet som indsats, sådan er det, og sådan har det altid været, siger den tidligere præsident og strejkeleder Lech Walesa.