Polens regering vil lukke flere kulminer

    strejker_i_polske_kulminer_mod_lukning_polen_polennu

    Den polske regering er på vej med en plan om at lukke flere polske kulminer, men gik til valg på det modsatte i oktober. Beslutningen vil formentlig føre til nye strejker i Polen, selv om Solidarnosc i dag støtter den siddende regering. Arkivfoto..


    WARSZAWA: Polens energiminister har lavet en sort liste over kulminer der skal lukkes efter milliard underskud, skriver polsk dagblad.


    Den kontroversielle kulminesektor i Polen står foran store ændringer, skriver det polske dagbladblad Dziennik Gazeta Prawna.

    Lukning af miner

    Avisen er kommet i besiddelse af en liste over kulminer, der efter regeringens plan skal lukkes, skriver avisen.

    Brud på valgløfter

    Listen er kontroversiel, da regeringspartiet blandt andet gik til valg i oktober på at redde alle jobs i sektoren. De polske minerne har kørt med stort underskud, en udvikling der er forværret af de faldende energipriser. Sektoren har også været ramt af utallige strejker og krav fra medarbejderne om bedre forhold under den tidligere regering.

    Europas største

    I april etablerede Polen et nyt nationalt mineselskab (PGG) der overtog de største miner i Polen, i et forsøg på at redde den kriseramte mineindustri. Det er formentlig denne kortlægning, der har fået den polske regering til at tage beslutningen om at lukke mange af de polske miner.

    LÆS OGSÅ
    polennu.dk: Nyt selskab skal redde de konkurs truede miner

    Godt og skidt

    Lukning af miner vil udløse demonstrationer i Polen, og listen er da heller ikke officielt bekræftet, da det er en politisk følsom sag. Men selvom de polske minearbejdere vil være utilfredse, ser de europæiske partnere formentlig mere positivt på beslutning om at lukke kulminer.

    Sort kul

    Polens kul hører til blandt de mest ”sorte” typer af kul, der giver mest forurening ved afbrænding. I Krakow området er der ofte forureningsalarm i luften, grundet de mange kulminer i det sydøstlige Polen.