WARSZAWA: Det polske regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS) står til stor tilbagegang i ny måling, og vil miste regeringsmagten, hvis der var valg i dag.
I en ny måling er regeringspartiet Lov og Retfærdighedspartiet (Forenet Højre) gået tilbage med 6 procent i forhold til seneste måling. Det viser en undersøgelse der er vist på den uafhængige polske tv-kanal TVN24. Hvis der var valg i dag, ville det dermed være slut med PiS som regeringsparti. Målingen viser følgende:
Forenet Højre, herunder PiS: 35 procent (-6%)
Borger Koalitionen med PO og Moderne Polen: 30 procent (+3%)
Forenet Venstre med Forår, Venstre: 13 procent (+1%)
PSL/Kukiz 15: 7 procent
Konføderationen: 7 procent
Ikke besluttet: 6 procent
Analytikere er enige om, at tilbagegangen for regeringspartiet skyldes konflikterne med dommerstanden og med EU. En anden undersøgelse viste tidligere på ugen, at polakkerne nu har mere tillid til EU, end de har til den katolske kirke og deres egen regering.