Jan Kulczyk har opbygget sin formue gennem firmaet Kulczyk Oil Ventures. Arkivfoto.
WARSZAWA: Ugebladet Wprost har offentliggjort navnene på de 100 rigeste polakker, og for syvende år i træk topper Jan Kulczyk listen.
Det polske ugeblad Wprost offentliggør hvert år en liste over de 100 polakker med størst formue. Listen toppes igen i år af Jan Kulczyk, der vurderes at være god for 13 milliarder polske zloty.
Oliemagnat
Jan Kulczyk har bygget sin formue op gennem olie- og energiindustrien, men han har også aktier i selskaber inden for kemikalier, mineraler og øl. Kulczyk ligger nr 384 på det amerikanske blad Forbes liste over verdens rigeste.
Foran TV-producer og kemikalieinvestor
Nr to på listen over de rigeste polakker er Zygmunt Solorz-Zak, der ejer TV-kanalen Polsat. Han vurderes at være god for 12 milliarder zloty.
Investor i Synthos kemikalie konsortium Michal Solowow ligger nr tre på dette års liste med en formue på 7 milliarder zloty.