Polens rigeste mand vil bygge vindmølleparker

    Jan_Kulczyk_er_fortsat_Polens_rigeste_mand_0

    Jan Kulczyk, Polens rigeste mand flere år i træk, vil nu bygge havvindmølleparker i Østersøen. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Polens rigeste mand, Jan Kulczyk, har ansøgt om tilladelse til at bygge havvindmølleparker.


    Jan Kulczyk, der er Polens rigeste mand, har ansøgt om tilladelse til en havvindmøllepark i Østersøen under vingerne af sit energiselskab Polenergia.

    Fire havvindmølleparker

    Det er rigmandens energiselskab, Polenergia, der har ansøgt om tilladelser til i alt fire vindmølleparker, men selskabet er tilbageholdende med oplysninger om de nye vindmølleparker, skriver dagbladet Dziennik.

    Dariusz Mioduski, der er direktør for Polenergia, bekræfter at en ansøgning er indgivet til PSE-operatøren, der står for det statsejede energi-transmissionssystem.

    700.000 husstande

    – Vi kan bekræfte, at ansøgningen er blevet sendt, siger Mioduski.

    Ifølge den ansøgning avisen har set, vil Polenergia lave en havvindmøllepark i Østersøen, der kan give strøm til 700.000 husstande.

    Penge fra energi

    Jan Kulczyk har i forvejen en række energiselskaber i Polen, og udenfor landets grænser.