Initiativtager og chef for WOSP – Det Store Juleorkester - Jurek Owsiak og hans 120.000 frivillige medhjælpere gjorde det igen. De har sat ny indsamlingsrekord med over 115 millioner zloty på den første dag. Det er 28. gang at Polens største frivillige indsamling gennemføres. Foto: WOSP.

GDANSK: Landsindsamlingen Det Store Juleorkester (WOSP) blev skudt i gang i søndag. Ved midnat var der samlet 115 millioner zloty ind, og der kommer flere penge ind i den kommende tid fra auktionerne på varer og tjenesteydelser.

LÆS  Nye afsløringer om Kaczynski-misbrug af statens fly

Da den 40-årige journalist og musikanmelder Jurek Owsiak i 1993 fik ideen til en landsindsamling til fordel for børn, især syge børn på polske hospitaler, havde han næppe forestillet sig at det var begyndelsen på Polens største frivillige landsindsamling. Og det er måske nok en underdrivelse at kalde det en landsindsamling, da der nu samles ind i lande over hele verden. Også i Danmark.

Ti procent mere end sidste år

For 28. gang er WOSP – Det Store Juleorkester indsamlingen – skudt i gang, og har igen sat ny rekord. De 120.000 frivillige har samlet 115.362.894 zloty ind. Det er cirka 10 procent mere, end på samme tidspunkt sidste år. I den kommende tid, bortauktioneres gaver i form af ting og oplevelser, som er givet til WOSP. Og først når det er overstået, kender vi indsamlingens endelige resultat. Sidste år endte indsamlingen på 175.938.000 zloty.

Huskes for mordet på borgmester

Da indsamlingen blev sat i gang for et år siden, blev den daværende Gdansk borgmester Pawel Adamowicz angrebet på scenen med en stor kniv, og han døde dagen efter af sine kvæstelser. Derfor var der også mange tanker til den populære borgmester, da WOSP-landsindsamlingen blev skudt i gang søndag. Indsamlingslederen Jurek Owsiak, der var en ven af den myrdede borgmester, sagde blandt andet:

Kræver svar fra justitsminister

– Justitsminister, der er gået et helt år med at undersøge og efterforskere, hvad der skete, og vi ved det stadig ikke. Hvordan kunne morderen komme op på scenen, og slå Gdańsk borgmester Paweł Adamowicz sidste år ihjel sidste år, – forklar venligst hvad der skete. Mange mennesker tror, ​​at mordet på borgmesteren i Gdansk kunne have været inspireret af politiske motiver. På trods af et års undersøgelser, så kender vi stadig ikke sandheden om hvad der skete. Hvorfor skal sandheden holdes skjult for os, sagde Owsiak med adresse til den polske regering, der stod bag en hetz-kampagne mod den myrdede borgmester. Hetzen fortsætter, nu mod afløseren, der modtager dobbelt så mange dødstrusler som den myrdede borgmester. Pawel Adamowicz blev mindet og hyldet dagen igennem – han har også været ude hvert år med raslebøsser for WOSP, mens han levede.

LÆS  Børn og unge holdes hjemme til efter påske
LÆS  Polen lukker ned: Kun to personer sammen

Julehjerter og Tusk

Der er blevet solgt små julehjerter på gader og stræder, ligesom kreative polakker har fundet forskellige veje til at samle penge ind. Udover den konkrete indsamling der har fundet sted, bliver der ny en periode frem til det store finaleshow, hvor ting og ydelser der er blevet doneret til WOSP, sælges til højest bydende. Rekorden på auktionen indtil nu, var en middag med Donald Tusk i Bruxelles, som gik for 750.000 zloty.

De frivillige belønnes med gratis deltagelse i en stor festival, Woodstock festivalen, der er programsat til den 4. august i det nordvestlige Polen, nærmere bestemt i Kostrzyn ved Oder-floden.

Indsamlingsresultaterne år for år

1993 – 2,472 millioner zloty
1994 – 4,440 millioner zloty
1995 – 10,790 millioner zloty
1996 – 6,943 millioner zloty
1997 – 8,788 millioner zloty
1998 – 12,401 millioner zloty
1999 – 16,841 millioner zloty
2000 – 25,886 millioner zloty
2001 – 25,037 millioner zloty
2002 – 27,039 millioner zloty
2003 – 30,116 millioner zloty
2004 – 27,244 millioner zloty
2005 – 28,415 millioner zloty
2006 – 30,690 millioner zloty
2007 – 30,377 millioner zloty
2008 – 32,147 millioner zloty
2009 – 40,458 millioner zloty
2010 – 42,877 millioner zloty
2011 – 47,248 millioner zloty
2012 – 50,638 millioner zloty
2013 – 50,657 millioner zloty
2014 – 52,448 millioner zloty
2015 – 53,109 millioner zloty
2016 – 72,696 millioner zloty
2017 – 105,570 millioner zloty
2018 – 126,373 millioner zloty
2019 – 175,938 millioner zloty