Polens største indsamling slog rekord i år

    Rekord for Det Store Juleorkester i Polen

    Det Store Juleorkester spillede koncert den 10. januar i år som led i Polens største velgørenheds-indsamling. Foto: YouTube.


    WARSZAWA: Polakkerne donerede næsten 20 millioner zloty mere i år end sidste år til Polens største velgørenheds-indsamling.


    72,7 millioner zloty blev der samlet ind af Det Store Juleorkester, der er Polens største årlige velgørenheds-indsamling.

    Det fortalte Jerzy Owsiak, der er formand for og grundlægger af Det Store Juleorkester på en pressekonference tirsdag.

    20 millioner mere end sidste år

    Sidste års indsamling gav 53 millioner zloty, så dette års indsamling gav næsten 20 millioner mere end sidste år.

    Det Store Juleorkester indsamler hvert år penge på mange forskellige måde, både med raslebøsser på gaderne, med internetauktioner og sms-bidrag. Indsamlingen kulminerer med en stor TV-transmitteret koncert, der blev spillet 10. januar i år.

    4,5 million fra internet-auktion

    Internet-auktionen gav i år 4,5 millioner zloty. Her kunne man blandt andet byde på en træning med det polske fodboldlandshold eller på et par ski, som har tilhørt Polens præsident Andrzej Duda.

    Støtter børneafdelinger og medicin til ældre

    Ved dette års indsamling går pengene til at købe udstyr til børneafdelinger ved polske hospitaler og til støtte til, at ældre kan købe af medicin.