Polens unikke cykelruter med på Bike Show

Cykel Polen ruter
Copenhagen Bike Show i weekenden samler mange med interesse for cykling. Polen er med og præsentere nogle af de i alt 1.200 kilometer unikke cykelruter. Særlig fokus er der på cykelruterne langs Østersø-kysten i Polen. Foto: ZROT/Vestpommern.

KØBENHAVN: Polen og de unikke cykelruter langs Østersøen på tværs af flere lande er med på weekendens Copenhagen Bike Show.


Polen er med, når Copenhagen Bike Show slår dørene op i weekenden for Nordens største cykelevent. Det bliver en weekend med foredrag, udstillinger, konkurrencer og meget andet omkring cykling og cykelsport i den danske hovedstad. Men Polen er også med.

LINK: Copenhagen Bike Show – program

(Fortsættes under)

Polens strande, spa og wellness i Herning

Flere og flere danskere – og polakker – har taget cyklen til sig som foretrukne transportmiddel, men også til særlige naturoplevelser som turist. Og det er netop de særlige muligheder på to hjul på tværs af Polen, der er grunden til at landet er repræsenteret på messen.

(Fortsættes under)

Byen hvor det er en leg at have sit barn med

Østersø-kysten på Bike Show

I den nordøstlige del af Polen ud til Østersøkysten – i Pommern – er der nogle helt unikke cykelruter, der er skræddersyet til formålet. Ud over den smukke natur ud til Østersøen og langs kystens sandstrande, skove og søer, er der rig mulighed for en helt særlig oplevelse.

– Vi kommer til Copenhagen Bike Show sammen med vores kolleger fra Vestpommern-regionen. De repræsenterer også EuroVelo 10-ruten, der er en af mange unikke cykelruter i EU. Og så har vi vores eksperter med i cykelture til Polen. Det er rejsebureauet Poland Tour Team, der kan skræddersy cykeleventyr i Polen, siger Malgorzata Hudyma fra Polens turistorganisation, POT i Stockholm til polennu.dk.

LINK: Turisme i Vestpommern

(Fortsættes under)

Polen kan give enestående naturoplevelser på cykel

EuroVelo 10 ruten i Polen

Den europæiske cykelrute – EuroVelo 10 – løber parallelt med den unikke polske kystlinje langs Østersøen. Ruten omfatter Gdańsk, Gdynia, Elbląg, Kołobrzeg, Darłowo, Międzyzdroje, Sopot, Świnoujście og Ustka.

LINK: Cykelrute EuroVelo 10 i Polen

På det meste af ruten er den sammenfaldende med en anden rute – EuroVelo 13 – der også kaldes Iron Curtain Trail. Den østligste del af ruten – tæt på grænsen mellem Polen og Rusland er også en del af GreenVelo-ruten, der er den største cykelrute i Polen med en samlet strækning på 1.200 kilometer.

LINK: Mere om turisme i Polen

Copenhagen Bike Show gennemføres i Lokomotivhallerne i København, den 1. og 2. marts – begge dage fra klokken 10.00 – 16.00. Polen finder du på stand nummer 49.

LINK: Billet til Copenhagen Bike Show

Dansk vinder i cykelløbet Polen Rundt

polennu.dk har hver dag – året rundt siden 2008 – leveret daglige nyheder fra og om Polen og polakkerne på dansk. Vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Der er flere muligheder.

Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905 – eller med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.

Polen er med og præsentere nogle af de i alt 1.200 kilometer unikke cykelruter. Særlig fokus er der på cykelruterne langs Østersø-kysten i Polen. Foto: ZROT/Vestpommern.