Polens_viceindenrigsminister_Adam_Rapacki_trækker_sig_Foto_Jens_Mørch_polennu
WARSZAWA: Polens viceindenrigsminister, Adam Rapacki, træder tilbage, men vil ikke fortælle hvorfor.

Polens viceindenrigsminister Adam Rapacki, har meddelt at han trækker sig indenfor de næste par dage, men han vil ikke sige hvorfor.

Sikkerhedsansvar

Adam Rapacki er bl.a. ansvarlig for 100.000 politifolk og 16.000 grænsevagter, og ansvarlig for sikkerheden under EM 2012 i fodbold, og derfor overrasker hans tilbagetræden flere polske iagttagere.

– Jeg kan alene bekræfte, at jeg i løbet af de næste par dage, vil forlader ministeriet. Det er en beslutning der er truffet sammen med indenrigsminister Jacek Cichocki.

Intern uenighed

Rapacki, der er tidligere politibetjent, har længe været på kant med sin chef, indenrigsministeren, skriver det polske nyhedsbureau PAP. De fleste polske eksperter mener, at det er denne uenighed der nu er kulmineret, så viceindenrigsministeren har følt sig tvunget til at indgive sin afskedsbegæring.

Siden 2007

Adam Rapacki har været viceindenrigsminister siden 2007 og blev genvalgt til Sejmen den 9. oktober, og genudpeget som viceminister i den genvalgte Donald Tusk regering.