
KØBENHAVN: Danske politikere misbruger polske grise i valgkamp. Dyrenes Beskyttelse irettesætter nu politikere og dansk landbrug.
Danske politikere misbruger polske grise og Polen i skræmmekampagner forud for valget i Danmark på tirsdag. Men det er dansk landbrug der står bag dødelige transporter til Polen. Langt hovedparten af de smågrise der opdrættes i Polen er født i Danmark. Der er mange små landbrug i Polen, men en stor del af det industrielle landbrug er danskejet.
(Fortsættes under)
Politikere misbruger polske grise
Den tidligere danske minister Inger Støjberg, der er dømt og straffet for brud på retsstaten, misbruger direkte Polen og landbruget som skræmme eksempel mod stramninger overfor de danske grisefabrikker. Hun brød ud fra landbrugspartiet Venstre, og stiftede sit eget parti: Danmarksdemokraterne Inger Støjberg. Som den eneste danske partiformand, har hun ladet sit eget navn indgå i partinavnet.
– Grise har det bedre i Danmark end i Polen, har Inger Støjberg sagt forud for det danske valg på tirsdag.
Den danske fødevareminister Jacob Jensen, valgt for Venstre, bryder sig heller ikke om polsk landbrug. Til Landbrugsavisen, at danske landmænd er blandt de dygtigste i verden.
– Jeg vil derfor til enhver tid foretrække en dansk flæskesteg frem for én, der f.eks. kommer fra Polen, siger ministeren.
Nu har kritikken af Polen og favorisering af Danmark som mønsterland for landbruget, også fået Dyrenes Beskyttelse i Danmark til at reagere.
Dyrenes Beskyttelse: Det klinger hult
– Det klinger hult, når nogle politikere og dansk landbrug ofte fremhæver Polen som et land med ringe dyrevelfærd. Vel vidende, at danske landmænd gladeligt sender millioner af danske smågrise på lange, udmattende dyretransporter til opfedning i netop Polen. Faktisk er dansk landbrug storleverandør til den polske svineindustri, hvor mere end en tredjedel af de lidt over 20 millioner grise, der årligt slagtes, er født i en dansk besætning, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse i Danmark.
Dansk landbrug er storleverandør af grise på lange transporter til den polske svineindustri. Dyrenes Beskyttelse vil have sat en stopper for de lange og udmattende transporter af levende dyr, som udflytningen af smågrise til Polen bygger på, skriver organisationen fredag.
(Fortsættes under)
Aktindsigt afslører dansk landbrug
Danske landmænd sendte sidste år 7.960.601 grise til Polen, hvor alle undtagen to af transporterne varede mere end otte timer. Det viser en aktindsigt for 2025, som Dyrenes Beskyttelse har modtaget fra Fødevarestyrelsen.
Polen er dermed den største aftager af levende, danske grise på lange dyretransporter. Landet var destination for hele 60 procent af de lange dyretransporter med danske grise sidste år. Lange dyretransporter defineres som transporter af mere end otte timers varighed, og en transport har betydning for dyrevelfærden, skriver Dyrenes Bekæmpelse.
De europæiske forskere peger på de alvorlige konsekvenser, der kan være ved dyretransporter som varmestress, tørst, sult, udmattelse og tilskadekomst. Nogle af konsekvenserne er så alvorlige, at forskerne peger på, at de kan føre til lidelse for dyrene. Særligt hvis dyrene udsættes for tilstanden gennem længere tid. Derfor er forretningsmodellen med at sende millioner af levende, danske grise til fjerne lande problematisk.
(Fortsættes under)
Døden på landvejene
– Millioner af danske grise på lange dyretransporter risikerer sult, tørst og overophedning. Det er forkasteligt. Lange dyretransporter bør helt forbydes, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Af de knap otte millioner grise til Polen blev alle – på nær 4.000 grise – sendt til ”yderligere opdræt”. Det vil sige smågrise til opfedning og senere slagtning.
Det undrer Dyrenes Beskyttelse, da Polen ofte bruges som skræmmebillede af dansk landbrug på udlandets dårligere forhold for dyr.
Dansk eksport af levende grise sætter rekord
Den danske eksport af levende grise er steget markant siden 1990’erne, hvor den var nærmest ikkeeksisterende med 8.800 eksporterede grise, og i 2025 satte den igen ny rekord med 17 millioner grise. Det er en stigning på omkring 300.000 grise på et år, skriver Dyrenes Bekæmpelse.
Den største stigning er sket siden midten af nullerne, hvor EU’s nuværende regler for transport af dyr trådte i kraft. Dansk landbrug er den største eksportør af smågrise i EU, måske endda i hele verden.
Flere end 13,5 millioner af de danske grise, der sidste år blev eksporteret, blev sendt på transporter af mere end otte timers varighed, svarende til fire ud af fem grise. Aldrig før er der blevet sendt så mange danske grise på lange transporter, skriver Dyrenes Beskyttelse.
(Fortsættes under)
Døde grise i Danmark
Mellem 25.000 og 30.000 pattegrise dør hver dag i de danske svinestalde. Det svarer til over 9 millioner døde smågrise om året, det er hver fjerde gris i dansk svineproduktion. Cirka 40 procent af grisene er dødfødte, mens resten er døde i staldene under opdræt.
Film fra interesseorganisationen Dansk Landbrug om svineproduktion.

