Polsk appel til EU om at redde retsstaten

    lech_walesa_bronislaw_komorowski_praesidenter_polen

    En række tidligere statsministre og udenrigsministre har sammen med de tre tidligere præsidenter Lech Walesa, Alexander Kwasniewski og Bronislaw Komorowski sendt en appel til EU om at gribe ind overfor den polske ledelse. Arkivfoto.


    WARSZAWA: Tre tidligere præsidenter og en række tidligere ministre appellerer til EU om at stå fast om retsstaten i konflikten med Kaczynski-regeringen.


    I et åbent brev til Europa-Kommissionens formand Jean Claude Juncker og første næstformand Frans Timmermans, appellere tre tidligere polske præsidenter, tidligere ministre og andre fremtrædende polakker, EU til at gribe ind overfor Polens nedsmeltning af demokratiet.

    Retsstats exit i juli

    Den 3. juli træder nye love i kraft, der betyder enden på retsstaten. Lovene er blevet stærkt kritiseret af den polske dommerstand, EU, USA og mange andre af landets traditionelle venner.
    Lovene har også betydet, at EU har igangsat den skrappeste sanktionsproces overfor et medlemsland nogensinde – den såkaldte Artikel 7 sag – som i slutningen af denne måned overgår til næste fase, da Polens regering – trods ledelsesskift – ikke har ændret kurs i forholdet til EU. Det næste formelle skridt ventes den 26. juni.

    Redde Polen og EU

    I brevet fra de tidligere polske toppolitikere til EU hedder det blandt andet: Siden kommunismens fald i 1989 har Polen været en del af de demokratiske forandringer i Central-og Østeuropa. Kulminationen på disse ændringer var vores medlemskab af NATO og EU. Polen og polakkerne har opbygget grundlaget for en demokratisk retsstat, som er en af de grundlæggende værdier i et forenet, frit og demokratisk Europa. Polakkerne har kæmpet mod udviklingen, som nu kun EU kan redde, mener underskriverne.

    EU må gribe ind

    Underskriverne opfordrer EU til at gribe ind overfor Polen for at sikre demokratiet og retsstaten i landet. De eneste der nu kan redde den polske retsstat, er EU, og fastslår i afslutningen:
    Der er ikke demokrati i Polen uden uafhængige domstole, og uden demokrati er der ingen europæiske værdier, og der er ingen frihed uden retsstatsprincipperne.

    Underskriverne

    Underskriverne af appellen til EU er:
    Lech Walesa, præsident 1990 til 1995, Nobel Fredspris modtager
    Alexander Kwasniewski, præsident 1995 til 2000
    Bronislaw Komorowski, præsident 2010 til 2015
    Vladimir Ballantine, statsminister 1996 til 1997/udenrigsminister 2001 til 2005
    Leszek Miller, statsminister 2001 til 2004
    Marek Belka, statsminister 2004 – 2005
    Kazimierz Marcinkiewicz, statsminister 2005 – 2006
    Andrzej Olechowski, udenrigsminister 1993 – 1995
    Dariusz Rosati, udenrigsminister 1995 – 1997
    Adam Rotfeld, udenrigsminister 2005
    Radoslaw Sikorski, udenrigsminister 2007 – 2014
    Wladyslaw Frasyniuk, Solidarnosc aktivist
    Bogdan Lis, Solidarnosc aktivist
    Zbigniew Bujak, Solidarnosc aktivist