Polsk biskop advarer mod Halloweens voksende popularitet

    biskop__advarer_mod_Halloween

    Djævle, dæmoner og døden selv vil onsdag strømme ud i gaderne – også i Polen. Foto: Bjarne Jensen, polennu.dk


    SZCZECIN: Halloween introducerer børn og unge til en mørk verden med djævle, vampyrer og dæmoner, advarer en polsk ærkebiskop.


    Onsdag bliver en masse uhyggelige væsner sluppet løs over store dele af verden.

    Den amerikanske skik med, at børn fejre Halloween ved at klæde sig ud i uhyggelige kostumer har bredt sig til mange andre lande, herunder Polen.

    Det glæder på ingen måde ærkebiskoppen i stiftet Szczecin-Kamien, Andzej Dziega, skriver thenews.pl.

    Djævle og dæmoner

    Han advarer i et brev til menighederne om, at Halloween introducerer børn og unge til en mørk verden med djævle, vampyrer og dæmoner.

    – Med stigende bedrøvelse har vi de seneste år set de såkaldte Halloween festligheder strede sig over Polen, skriver ærkebiskoppen.

    Ukristelig morskab

    Han er især bekymret over, at nogle skoler lægger op til Halloween aktiviteter.

    – Den slags morskab frister børn som slik, men det medfører også en risiko for at påføre dem stor åndelig skade og ødelægge det åndelige liv, skriver biskoppen, som også advarer mod “uansvarlig og ukristelig morskab”.