Polsk bjergbestiger død i Andesbjergene


LIMA: En polsk bjergbestiger er fundet død i Andesbjergene i Peru.


En gruppe tyske bjergbestigere har fundet liget af en polsk bjergbestiger i Andesbjergene i Peru. Polakken blev fundet ved Alpamayo-bjerget i Cordillera Blanca området, skriver lokale medier.

Styrt på 200 meter

Det skønnes at polakken er styrtet 200 meter ned, da han forsøgte at nå toppen på Alpamayo (5.947 m. o. havet) den 10. juli. Den polske bjergbestiger er blevet identificeret på baggrund af hans ejendele, der var spredt ud over et stort område.

Smukt og farligt

Alpamayo-toppen betegnes af bjergbestigere som et af de skønneste steder i verden, men også et bjerg der er ekstremt farligt at bestige.

Toppen blev besteget første gang i 1957. Der er endnu ikke frigivet yderligere oplysninger om den omkomne polske bjergbestiger.