Polsk by forbyder salg af alkohol om natten

vand_leg_wroclaw_politi_polen_polennu
Wroclaw forbyder salg af alkohol om natten. Forbuddet gælder fra klokken 22.00 om aftenen, og frem til klokken 6.00 om morgenen. Arkivfoto.

WROCLAW: Polsk storby har forbudt salg af alkohol om natten. Overtrædelser kan betyde at tilladelser til at sælge alkohol inddrages.


Fra torsdag klokken 22 torsdag har bystyret i Wroclaw forbudt salg af alkohol om natten, frem til klokken 6.00. Forbuddet gælder salg af alkohol i butikker og på tankstationer. Butikker der bryder forbuddet, vil blive retsforfulgt og miste retten til at sælge alkohol, oplyser bystyret.

Forbuddet mod salg af alkohol blev besluttet af byrådet den 11. september.

(Fortsættes under)

Stor stigning i forbruget af alkohol i Polen

Ikke nyt med forbud

Det er ikke nyt, at det forbudt at sælge alkohol om natten. I den gamle bydel har der været et forbud siden 2018, og sidste år blev otte boligområder omfattet. Nu gælder det altså hele byen.

Ifølge rådhuset i Wroclaw var der et år efter indførelsen af forbuddet et fald på syv procent i antallet af politiaktioner der var relateret til alkoholforbrug.

– I tilfælde af overtrædelse af salgsforbuddet er enhver, der opdager det, forpligtet til at informere politiet. Man kan også informere rådhuset, som udsteder en tilladelse til salg af alkohol, og det resulterer i, at der indledes en administrativ procedure for at tilbagekalde en sådan tilladelse, siger Joanna Bisiecka-Szymczak fra rådhuset til det polske nyhedsbureau PAP.

Polakker på niendepladsen i antal døde af alkoholmisbrug

polennu.dk er det førende medie, når det gælder nyheder på dansk om Polen. Men vi har fravalgt at have en betalingsmur – for vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark så meget som muligt. Hvis du også vil det – så kan du hjælpe os med den opgave, ved at støtte os økonomisk. Her er der ingen blokering af hjælp. Der er flere muligheder.

Du kan donere valgfrit beløb via MOBILEPAY – 23435905 – eller med et engangsbidrag på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00.