Polsk elektriker strandede 18 døgn i brasiliansk lufthavn

    polak_fanget_i_lufthavn_i_18_døgn

    Robert Parzelski oplevelser minder om handlingen i filmen “Terminal”, hvor Tom Hanks spiller en mand fra et østeuropæisk land, der bliver fanget i en lufthavn. Foto fra Youtube


    SAO PAULO: Den 44 årige polske elektriker Robert Parzelski er endelig sluppet ud af lufthavnen i Sao Paulo


    I næsten tre uger sad Robert Parzelski fast i lufthavnen i den brasilianske storby Sao Paulo.

    Den 44-årige elektriker fra Krakow fløj 17. juni fra London til Sao Paulo.

    Slap gennem paskontrollen

    Ifølge thenews.pl kom han uden problemer gennem paskontrollen, men blev derefter stoppet, fordi han hverken havde penge eller en returbillet.

    Robert Parzelski taler ikke portugisisk og hans engelske ordforråd begrænser sig angiveligt til gansk få gloser.

    Hjælp fra rengøringsfolk

    Elektrikeren slog lejr i lufthavnsterminalen, hvor han sov på en betonbænk.

    Rengøringspersonalet fattede sympati for den strandede polak og forsynede ham med yougurt, cigaretter og vand.

    Er sluppet ud

    Med hjælp fra det polske konsulat lykkedes det i tirsdags endeligt for Robert Parzelski at komme retur til London med et fly via Zurich.

    Hvad polakken skulle i Brasilien står lidt uklart, men han skulle blandt andet have lovet en ven at hente nogle telefoner.