Kunstnerisk leder Michal Oleszczyk (th.) og direktøren for Gdynia Film Festival Leszek Kopec (tv.) da der var fokus på danske film i Gdynia i 2014 – nu to år efter, kommer den kunstneriske leder fra Polens største filmfestival til Danmark for at præsentere polske film. Foto: Jacob Wozniak, polennu.dk.
KØBENHAVN: Den kunstneriske leder af Gdynia Film Festival Michal Oleszczyk præsentere Kieslowski-film i Cinemateket lørdag.
Den kunstneriske leder af Polens største filmfestival – Gdynia Film Festival – Michal Oleszczyk besøger København lørdag for at præsentere Krzysztof Kieslowski-film.
Berømt polsk filmmand
Michal Oleszczyk er en af Polens mest markant filmfolk. Han har været med i opbygningen af den berømte dokumentarfilmfestival i Krakow, og har siden han kom til Gdynia Filmfestival for tre år siden, lavet store og markante forandringer af festivalen, som er den vigtigste polske for spillefilm. Han bruges som filmekspert i både Polen og udlandet, og han er et symbol på den nye polske filmgeneration.
– Jeg glæder mig til at besøge Danmark, det bliver spændende, siger Michal Oleszczyk til polennu.dk.
Dansk tema
For to år siden havde festivalen fokus på Danmark og danske film. Hele den polske filmbranche er altid med, og festivalen besøges af filmfolk fra hele verden. Festivalen gennemføres i september med cirka 1.500 filmevent på fem dage.
70’ernes Kieslowski
2016 er 75 året for Kieslowskis fødsel og 20 året for hans død. Lørdag vises fem kortfilm af Kieslowski med præsentation og indledning af Polens anerkendte filmfestival leder, anmelder og kommentator.
Michal Oleszczyk præsentere kortfilmene:
Fra byen Lodz (1969)
Refræn (1972)
Mureren (1973)
Hospitalet (1976)
Syv kvinder af forskellig alder (1978)
Efter en pause vises filmen (112 minutter):
Jeg – en filmamatør (1979)
SE PROGRAM
Dansk Filminstitut: Kieslowski film i Cinemateket
Gennembrud i 1988
Jesper Andersen, der er programredaktør i Cinemateket skriver om Kieslowskis film:
‘Det kommunistiske styre ville vise en verden, som ikke eksisterer, en idealverden, eller hvad styret betragtede som den ideelle verden. Vi ville skildre verden, som den var.’
Det sker meget sjældent, at der dukker en filmskaber op, som anvender mediet så originalt som Krzysztof Kieslowski, der døde for 20 år siden, kun 54 år gammel.
Da Kieslowski fik sit internationale gennembrud med ‘En lille film om kunsten at dræbe’ i 1988, havde han allerede instrueret over 20 korte dokumentarfilm og en række spillefilm, der alle tager udgangspunkt i polsk historie og virkelighed. Kieslowskis dokumentarfilm kredser på mange måder om de samme spørgsmål som de mere kendte spillefilm ‘Blind chance’ eller ‘Veronikas to liv’:
– Alle mine film, fra den første til den nyeste, handler om individer, som har problemer med at finde balancen, som ikke helt ved, hvordan de skal leve,’ sagde Kieslowski. ‘Hvad tjener alt dette til? Hvorfor stå op om morgenen? Hvorfor gå i seng om aftenen?, citerer Jesper Andersen fra Kieslowski’s udtalelser.
Dansk-polsk samarbejde
Det er Det Danske Filminstitut (Cinemateket) der står bag arrangementet sammen med Polens Ambassade og Adam Mickiewicz Institute i Warszawa, der svarer til Det Danske Kulturinstitut.
SE PROGRAM
Dansk Filminstitut: Kieslowski film i Cinemateket